Film & serier

Det ved vi om filmen ”After We Collided”

Af Selina Sander Jensen 16. oktober 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Tidligere i år fik ungdomsfilmen ”After” premiere og allerede næste år kommer der en to’er. Men hvornår får den nye film premiere, og hvem spiller egentlig med? Læs mere om filmen lige her!

Tidligere i år blev det offentliggjort at filmen ”AFTER” får en to’er og vi glæder os så meget til, at den nye film får premiere. Mens du venter, kan du læse alt det vi ved om den kommende film!

Det handler filmen om:

To’eren er baseret på bogen ”After We Collided”, som er den anden bog i ”After”-bogserien. I bogen forsøger Tessa og Hardin at få deres forhold til at fungere, og det går faktisk ret godt - men selvfølgelig er der både opture og nedture i deres forhold. Hardin har holdt noget skjult for Tessa, og derfor bliver hun i tvivl om, om hun overhovedet kan stole på ham. Tessa får også et studiejob, og her møder hun den søde fyr Trevor – og det skaber selvfølgelig drama mellem Tessa og Hardin…

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Selv om den kommende film ikke bliver en tro kopi af bogen, så kan vi nok godt regne med en hel del drama og kærlighed!

Hvem spiller med?

I august blev det afsløret, at Cole Sprouses tvillingebror, Dylan Sprouse, skal spille rollen som Trevor i den kommende film.

Læs også: Se de første billeder fra den længe ventede kærlighedsfilm "AFTER"

Se afsløringen her:

Skuespilleren Candice King (bedre kendt som Caroline Forbes i ”Vampire Diaries”), spiller også med i den kommende film. Candice spiller rollen som Kimberly Vance, som bliver Tessas gode veninde.

Se hendes afsløring her:

Og heldigvis spiller Josephine Langford og Hero Fiennes Tiffin stadig hovedrollerne som Tessa og Hardin.

Derudover møder vi i ”After We Collided” også Vance (Charlie Weber), Trish (Louise Lombard), Ken Scott (Rob Estes), Karen (Karimah Westbrook) og Smith (Max Ragone).

Hvornår får filmen premiere?

Optagelserne til den nye film er allerede færdige, men filmen har endnu ikke fået en premieredato. På IMDB står der, at filmen får premiere i år 2020. Så måske får den premiere til foråret, ligesom den første film gjorde?

Vi kan slet ikke vente med at se Dylan Sprouse og de andre skuespillere i den nye film! Skal du se den?

MestLæste