Selena Gomez om 13 Reasons Why
Film & serier

Derfor ville Selena Gomez ikke spille med i ”13 Reasons Why”

Af Sisse Tvegaard Andersen 18. april 2017
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Selena Gomez ville ikke spille Hannah i serien ”13 Reasons Why”. Læs hendes grund til at sige nej til rollen her.

Da Selena Gomez oprindelig fik rettighederne til at lave bogen ”13 Reasons Why” om til en serie, troede mange, at hun selv skulle spille hovedrollen som Hannah Baker. Men nu har Selena Gomez forklaret, at hun ikke havde lyst til at stå foran kameraet i serien.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: "13 Reasons Why" skulle have endt helt anderledes

- Det er skræmmende for mig at filmatisere en bog, fordi jeg ved, hvor stor og dedikeret en fanskare den har. Det er det, der var grunden til, at jeg ikke havde lyst til at være med i den, fortæller Selena Gomez til magasinet The Hollywood Reporter.

Superstjernen har tidligere været ude og sige, at hun ikke kunne have drømt om at finde en bedre Hannah end Katherine Langford, som endte med at få rollen.

Læs også: 20 serier, du SKAL se

Serien har været supervigtig for Selena Gomez, fordi hun føler, at den kan være med til at bryde tabuer om selvmordstanker, mobning og sociale medier. Og hun føler sig selv ramt af historien om Hannah Baker.

- Jeg ser meget af mig selv i Hannah. Det gjorde jeg for syv år siden, og jeg gør det endnu mere i dag. Hendes personlighed har en stille styrke. Jeg er heller ikke typen, der kan lide at provokere andre. Mange piger føler, at de skal være på en bestemt måde for at få opmærksomhed. Sociale medier har bare forstærket det, siger hun.

"13 Reasons Why" er godt på vej til at blive en serie-klassiker. Se ni andre legendariske serier i galleriet:

9legendarisketv-serierduSKALseiditliv

Der er vist ikke et teenageproblem, som ikke bliver skildret i denne her serie, og det gør den værd at se.
Foto: Youtube
Selv om den godt kan være lidt uhyggelig og dyster, er den bare cult!
Foto: Youtube
Den animerede serie skildrer en amerikansk familie på en ret så sjov måde. Den er sarkastisk, men også grineren.
Foto: Youtube
Selv om serien nok ikke minder om noget af det andet, du ser, så kan du stadig lære rigtig meget om Danmarkshistorien. Måske vil dine bedsteforældre synes, det er hyggeligt at se den sammen med dig!
Foto: Youtube
Det er intriger, kærlighed og humor – en teenserie, når det er bedst.
Foto: Youtube
Serien var på mange måder med til at sætte fokus på hele single-kulturen og de forventninger, som moderne kvinder møder. Selv om karaktererne i serien ikke er teenagere, er deres liv fyldt med alt det, som mange unge teenagepiger interesserer sig for: Hankønsvæsener, mode, veninder og fest.
Foto: Youtube
Hvis man endnu ikke har set ”Venner”, må man altså love sig selv en dag at gøre det. Man griner, græder og kommer bare til at holde vildt meget af alle karaktererne.
Foto: Youtube
Historierne (og musikken!) giver seriøst gåsehud, men det er stadig en klassiker og en krimiserie, der er værd at kende.
Foto: Youtube
Selv om den er ny, så får den stadig lov til at få en plads på den her liste, for det er en af de flotteste fantasy-serier, der er lavet.
Foto: Youtube

MestLæste