En ting er sikkert - man bliver aldrig for gammel til Disney! Derfor har vi glædet os mere til, at den nye streamingtjeneste skulle blive tilgængelig i Danmark, end vi gør til juleaften.

Nu er dagen endelig kommet, og I kan være sikre på, at vi de næste uger begraver os i det eventyrlige Disney-univers og nynner med på alle de velkendte sange. 

Men lige som vi troede, at det kunne blive bedre - så kommer der også ny Frozen spin-off film på Disney+, som udelukkende handler om vores allesammens yndlings snemand Olaf. 

I den nye film "The Greatest Snowman" får vi et bedre indblik i Olafs liv, og alt der skete, efter Elsa skabte ham. 

Læs også: Her er indholdet på Disney+, du bare må se!

Disney har lovet, at vi får svar på alle de vigtigste spørgsmål om Olaf...

Hvorfor skabte Elsa ham? Hvad skete der med Olaf i tiden mellem Elsa skabte ham, og da han senere møder Anna og Kristoff ude i skoven for første gang? Og hvorfor elsker Olaf egentlig sommer? 

Læs også: Camila Cabello skal spille populær Disney-prinsesse

"The Greatest Snowman" er tilgængelig på Disney+ fra d. 23. oktober - vi glæder os til at høre meget mere om Olaf og håber på endnu flere gode snemand-jokes.