Film & serier

Cole Sprouse skal være med i en ny sjov film!

Af Simone Erica Rosenlund 14. februar 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Skuespilleren Cole Sprouse, som vi kender og elsker fra serien Riverdale, filmen Five Feet Apart og Zack og Codys søde hotelliv på Disney Channel skal spille med i en ny sjov familiekomedie.

Den charmerende Riverdale-skuespiller Cole Sprouse, som vi kender og elsker fra filmen Five Feet Apart og Zack og Codys søde hotelliv på Disney Channel skal spille musikeren Ben, som er lederen af et bryllupscoverband, i en ny film!

Filmen kommer til at hedde Undercover, og Cole afslører på sin Instagram-profil, at vi kommer til at se ham i både kattedragter og seler.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

En af de andre skuespillere fra filmen, Zachary Levi, skriver på sin Instagram, at filmen bliver fyldt med kærlighed, humor og nogle af de mest kendte sange fra de sidste 50 år. Vi glæder os allerede!

Der er ikke blevet afsløret nogen udgivelsesdato endnu, men filmselskabet skulle angiveligt starte med at filme i april 2020, og rygtet siger, at filmen kommer til at være en musikalsk familiekomedie.

Zachery Levi skal spille hovedrollen Jack: En uheldig rocker, der er blevet far, og for at tjene penge til familien, tager han i al hemmelighed ud og spiller coversange til bryllupper med et nyt band. Her møder han Ben, altså Cole Sprouse, som leder bandet. Ben er en lidt akavet type, og det ligger ikke ligefrem i kortene, at bandet pludselig begynder at blive kendt.

Læs også: 10 ting du skal vide om Asa Butterfield fra "Sex Education"

Jacks hemmelighed, altså hans rolle i bandet, kan ikke blive ved med at være hemmelig, og han lærer derfor nogle vigtige livslektioner i løbet af filmen samtidig med, at han lærer Ben at tro på sig selv og finde sin stemme.

Det bliver spændende at se Cole i en sjovere genre end Riverdale og Five Feet Apart, der begge er dramatiske, skræmmende og triste - og vi glæder os helt vildt til at se den søde skuespiller i kattedragter og seler!

MestLæste