Vi skal ikke vente mere end to uger, før der er nyt fra den verdensberømte sangerinde, Ariana Grande. 

Det afslører den 27-årige stjerne i en nedtælling på både sin Instagram og hjemmeside. 

Samtidig står det klart, at det kommende album sandsynligvis bærer titlen "Positions", og at den første single - med samme navn - vil blive udgivet allerede den kommende fredag. 

Ariana løftede sløret for den nye udgivelse, da hun lørdag, den 17. oktober 2020, postede en video, hvor hendes flotte, velmanicurerede hænder indtastede "Positions" på et tastatur.

Albummet vil være Arianas sjette studiealbum, da hun på bare to og et halvt år har udgivet hele tre styks. 

Også på trods af coronapandemien har Ariana Grande været enormt produktiv. 

Sammen med kollegaen Justin Bieber udgav hun i maj karantæne-hittet "Stuck With Ü", som endte med at blive et af sommerens helt store hits.  

Læs også: Ariana Grande arbejder på julesang sammen med disse to store stjerner

Sidst Ariana Grande udgav et album - "sweetener" - for to år siden, gav hun os samtidig hits som "God is a woman" og "No tears left to cry". 

Vi glæder os derfor til, at det kommende album "Positions" kommer ud, for det gemmer helt sikkert også på nogle gode hits.