Mad & opskrifter

Sunde snacks til lektierne

Af Oliver Kokholm Ungermann 2. maj 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Elsker du også at spise lækre snacks, når du laver lektier? Få gode idéer til, hvordan du kan gøre det på den sunde måde, her!

Det kan være svært at bevare sin koncentration om en kedelig og lang skoleopgave, hvis du ikke har lidt lækkert ved siden af, der kan holde energien oppe. Vi har samlet nogle lækre og sunde snacks, der er helt perfekte til lektierne.

Læs også: 4 sunde fitness-snacks

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Grøntsagsstænger - med dip!

Det er supernemt at skære nogle agurkestænger og skrælle et par gulerødder, og så smager det bare godt. Hvis du synes, det er lidt for kedeligt, kan du købe en fedtfattig creme fraiche og en dip-mix og dyppe grøntsagerne i det. Det er langt sundere end chips med dip, og så smager det jo også mindst lige så godt!

Fantastisk frugt

Frugt er en rigtig god mulighed, for der findes så mange forskellige, at du helt selv kan vælge, hvad du har lyst til. Du kan for eksempel spise nogle jordbær, et æble, en banan eller noget melon. Du kan også blande det med nogle af de andre sunde snacks, hvis du synes, det er for kedeligt bare at spise frugt.

Læs også: Sunde snacks, der giver dig energi i skolen

Skyr

Der er ingen tvivl om, at skyr er meget populært, men det smager jo altså også bare rigtig godt! Du kan få mange forskellige smage og med lækker frugt, og det er altså bare en skøn og sund snack til lektierne!

Ristet brød

Hvis det er lidt for kedeligt bare at spise en rugbrødsmad, kan du riste det og spise det, mens det er varmt. Du kan for eksempel putte skinke og en fedtfattig ost på - det smager bare lækkert!

Læs også: Sund weekendslik

Hjemmelavede boller

Hvis du ikke selv kan lide at bage, kan du høre din søde mor, om hun vil lave nogle lækre, grove og sunde boller, som du kan spise om eftermiddagen, når du laver lektier. Og lidt smør på en nybagt bolle skader jo ikke. Mhmm!

Hvad er din yndlingssnack til lektierne?

MestLæste