Mad & opskrifter

En lækker passionsfrugt-smoothie

Af Susanne Palmqvist 29. oktober 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Her får du opskriften på en lækker og sund smoothie – perfekt som et lækkert mellemmåltid.

Lav en skøn smoothie, der både er sund, lækker og god til den søde tand.

Det skal du bruge til to glas:
• 1 lille moden banan
• Saft af 1-2 appelsiner (1½ dl saft)
• 3 passionsfrugter
• 1 dl Cheasy-yoghurt 0,1 %, eventuelt med vanilje
• 1 dl minimælk
• Ekstra vaniljepulver
• Eventuelt 2 knuste isterninger

Sådan gør du:
Skær bananen i stykker, og kom den i blenderen sammen med appelsinsaften. Halvér passionsfrugterne, og skrab indmaden ned i blenderen. Tilsæt Cheasy og minimælk, og kør det helt cremet. Kan også gøres med blenderstav i en skål. Kom knust is i (måske kan din blender knuse is!), og smag til med vaniljepulver. Kom drikken i et flot glas, og nyd den.


Prøv også disse lækre opskrifter:

opskrifter, is, bananis, dessert, snack, sommer, veninder
softice, drys, dessert, veninder, is, sommer, sommermad

MegetMere