Mad & opskrifter

Coca-Cola lancerer ny sodavand i Danmark

Af Josephine Sjelhøj 5. september 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Canva
En ny Coca-Cola variant har ramt Danmark og den er helt uden koffein.

Hvis du er vild med Coca-Cola, har læskedrikproducenten en god nyhed til dig.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

De har nemlig netop introduceret deres nyeste sodavand i Danmark, og den er helt uden sukker og koffein.

Sodavanden, der har navnet Coca-Cola Zero Sugar Koffeinfri, er en videreudvikling af den populære Zero Sugar-variant, men som navnet hentyder, så er denne helt uden koffein – dog har den stadig den samme smag.

Den koffeinfrie sodavand er desuden også den første af sin slags på det danske marked.

– Coca-Cola Zero Sugar Koffeinfri giver dig mulighed for at hygge sig med en Coca-Cola om aftenen og samtidig undgå at få koffein inden sengetid. Det er altså muligheden for at nyde den gode, klassiske smag - helt uden koffein og sukker, fortæller Annette Spanggaard, der er Public Affairs, kommunikations- og CSR-direktør for Coca-Cola.

Den nye Coca-Cola Zero Sugar Koffeinfri er på hylderne fra i dag, d. 5. september. Ligesom Coca-Cola Zero Sugar har den nye sodavand den samme røde emballage med sort skrift. Dog har designet også fået tilføjet et gyldent bånd, der viser, at der er tale om den nye variant.

Se et billede af den her:

Foto: PR

Læs mere om

MestLæste