Mad & opskrifter

Bag ”Sex and the City”-pies fra ”Den store bagedyst”

Af Marie Søndergaard 6. november 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Var du også imponeret over Livs flotte SATC-pies i ”Den store bagedyst”? Her har du opskriften!

Mums! Man bliver bare så lækkersulten af at se flotte kager i fjernsynet, og det var ikke nogen undtagelse, da Liv, der senere vandt fjerde sæson af ”Den store bagedyst”, bagte sine ”Sex and the City”pies i programmet. Nu er der kommet en bog med de lækreste opskrifter fra alle fire sæsoner af ”Den store bagedyst”, og vi har været så heldige at få fingrene i Livs opskrift på SATC-kagerne, der også er med i bogen.

Læs også: Nutella-kage med kun to ingredienser

Opskriften på "Sex and the City"-pies er fra:

”Den store bagedyst – alle de bedste opskrifter”

Lindhardt og Ringhof

199,99 kroner 

Læs også: Glutenfri chokoladekage

 

SEX AND THE CITY-PIES

50 stk.

 

Det skal du bruge:

Mørdej

750 g hvedemel

250 g flormelis

375 g smør

2½ æg

Mazarinmasse

400 g marcipan

125 g sukker

75 g smør

2 store æg

Blåbærcreme

375 g blåbær

2+2 økologiske citroner

5 spsk. sukker

korn af 2 vaniljestænger

3 tsk. majsstivelse

375 g flødeost (enten Philadelphia eller mascarpone)

5 spsk. sukker

250 g fløde

Chokoladeblade

300 g god chokolade

spiselig guldspray

 

Sådan gør du:

Mørdej

Ælt alle ingredienser hurtigt sammen med hænderne til en ensartet masse. Stil mørdejen i fryseren i 15 minutter i 3 poser uden på hinanden. Rul dejen ud, og udstik med en blomsterudstikker. Kom den i dine minimuffinforme. Husk kun at bruge hver anden, da bladene jo skal stikke udover, så de får en mere livagtig effekt.

Mazarinmasse

Ælt marcipan og sukker sammen med hænderne. Ælt smørret i lidt ad gangen. Ælt ligeledes æggene i lidt ad gangen. Kom en lille portion i bunden af hver blomst. Bag dem ved 170 grader i en varmluftsovn i ca. 15 minutter, eller til de er let gyldne. Lad dem køle af, og drys derefter en lille smule flormelis igennem en sigte over dem.

Blåbærcreme

Kog blåbærrene sammen med saften fra 2 af citronerne inklusive den revne citronskal, sukker og vaniljekorn, indtil bærrene er møre – brug eventuelt en stavblender, hvis bærrene fortsat er for store. Rør majsstivelsen sammen med lidt vand, og kom det i blåbærmassen. Kog igen blåbærmassen op hurtigt, og lad den køle af i 3 poser i fryseren. Pisk flødeosten sammen med det resterende sukker og de sidste 2 citroner inklusive revet skal. Pisk osten sammen med blåbærmassen, indtil det hele bliver cremet. Pisk fløden, og vend den sammen med flødeost-blåbær-massen. Kom massen i en sprøjtepose med en rund tylle. Sprøjt ned i hver blomst, så der danner sig en rund kugle, som forestiller blomstens midte.

Chokoladeblade

Temperer din chokolade. Når din chokolade er tempereret, tag en lille spids kniv og dyp den i chokolade. Kom derefter chokoladen på dit kageplast i en forholdsvis hurtig bevægelse. Lav først 25 blade, og kom dem derefter i en form, så de får et ensartet buk. Gør efterfølgende det samme med dine sidste 25 blade. Kom dem på køl, så de får et kuldechok. Hvis de er tempereret korrekt, vil de nemt falde af kageplasten og holde formen, når du tager kageplasten ud af formen. Tag nu din spray, og spray halvdelen af bladet, så det får et strejf af guld. Læg forsigtigt et blad på hver af dine blomster, så det ser ud, som om et blad er fløjet fra blomsten og landet oven på den.

Tjek galleriet for madbilleder, der giver mange likes på Instagram!

MaddergivermangelikesInstagram!

Yay, slik på Instagram giver ALTID megamange likes, for hvem savler ikke helt vildt, når de ser skumfiduser, lakridser og vingummier? Slikbilleder høster likes, sådan er det bare!

Vores øjne elsker farver, og hvad er mere farverigt end en flot smoothie? Smoothies scorer likes, fordi de er sunde og smukke. 

Det er lidt blevet en Instagram-kliché at poste et billede af sin morgenmad … men vi kan altså ikke komme udenom at croissanter, grapefrugt, friskpresset juice, æg og så videre bare giver maaaaaange likes.

 

Flotte kager er imponerende – det er jo sande kunstværker! Derfor kan vi heller ikke nære os fra at give en flot kage et ”like” med på vejen. Skaberen af kagen fortjener simpelthen ros for indsatsen!

 

Lad os bare sige det, som det er: Når vi ser en burger, får vi lyst til at spise den og særligt, hvis der er sprøde, lækre pommes med til. Mmh.

 

Når folk har gjort sig umage med at lave lækker mad og poster det på deres Instagram-profil, får de ofte et ”like” med på vejen … Hvis det altså ser lækkert ud.

Farverige Donuts har det også med at høste likes, og det er egentlig ikke så underligt – de er jo megaflotte!

 

Frisk frugt ser bare SÅ indbydende ud, så når vi ser et billede af ananas, jordbær, vindruer og kiwier skåret ud i mundrette størrelser helt klar til at blive hapset, bliver vi glade, drømmer om sommer … OG giver billeder et ”like”!

MegetMere