DIY: Sådan strikker du din egen bøllehat
En af de helt store trends denne sommer er den strikkede bøllehat, som ikke kun beskytter mod solens stråler – den er nemlig både super behagelig og trendy på samme tid.
Hvis du mangler et sjovt DIY-projekt til weekenderne, kan du nu lære at lave din helt egen bøllehat.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Vi har her lavet en nem guide til, hvordan du strikker din egen bøllehat i fem nemme steps.
Tip: Strik din bøllehat i fine pastelfarver, som passer perfekt til forår og sommer.
Det skal du bruge
Garn: Der strikkes med 2 tråde bomuld. Du skal i alt bruge 100 gram bomuldsgarn med en løbelængde på 170 meter pr. 50 gram. Det kunne fx være Mayflower Cotton 8/4 Junior.
LÆS OGSÅ: Forårstrend: Sådan styler du en vest
Strikkefasthed og vejledende pinde: For at hatten ikke bliver for slasket, skal du strikke med tyndere pinde, end du normalt ville gøre for at få arbejdet tæt. Der strikkes med en strikkefasthed på 18 masker pr. 10 cm. Her er strikket på pind 4 mm for at få det tæt nok. Hvis du strikker meget løst, skal du måske strikke på tyndere pinde.
Om opskriften
Bøllehatten strikkes nedefra og op. Dvs. du starter med at strikke skyggen og herefter strikkes selve hovedet. Der strikkes frem og tilbage på pinden og herefter sys hatten sammen.
Her er bøllehatten strikket med striber, men stribeforløbet er ikke beskrevet i opskriften, du skal derfor selv bestemme hvordan præcis din hat skal se ud.
Sådan gør du – step by step
Trin 1:
Slå 135 masker op på pind 4 mm med 2 tråde. (se video)
Trin 2:
Strik ret frem og tilbage, indtil arbejdet måler 7 cm. (se video)
Trin 3:
Nu skal der tages ind, så selve hovedet bliver mindre end skyggen. Strik 1 ret og herefter 2 ret sammen hele pinden ud. Nu har du 90 masker på pinden. (se video)
Fortsæt med at strikke ret frem og tilbage, indtil arbejdet måler i alt 18 cm fra opslagskanten.
LÆS OGSÅ: Spottet på Instagram: Sommerhat med et helt særligt twist
Nu skal du tage ind, så toppen af hatten runder – indtagningerne laves, ligesom da du tog ind fra skyggen, men med større mellemrum imellem indtagningerne til at starte med.
- Start med at strikke 7 ret og strik herefter 2 ret sammen – gentag dette hele pinden ud. Du har nu 80 masker på pinden.
- Strik 3 pinde ret.
- Strik 6 ret og strik herefter 2 ret sammen – gentag dette hele pinden ud. Du har nu 70 masker på pinden.
- Strik 3 pinde ret.
- Strik 5 ret og strik herefter 2 ret sammen – gentag dette hele pinden ud. Du har nu 60 masker på pinden.
- Strik 3 pinde ret.
- Strik 4 ret og strik herefter 2 ret sammen – gentag dette hele pinden ud. Du har nu 50 masker på pinden.
- Strik 1 pind ret.
- Strik 3 ret og strik herefter 2 ret sammen – gentag dette hele pinden ud. Du har nu 40 masker på pinden.
- Strik 1 pind ret.
- Strik 2 ret og strik herefter 2 ret sammen – gentag dette hele pinden ud. Du har nu 30 masker på pinden.
- Strik 1 pind ret.
- Strik 1 ret og strik herefter 2 ret sammen – gentag dette hele pinden ud. Du har nu 20 masker på pinden.
- Strik 2 ret sammen hele pinden ud. Du har nu 10 masker på pinden.
Trin 4:
Klip garnet, så du har en lang ende – ca. 60 cm. Luk maskerne af ved at hive garnet igennem og stramme til. (se video)
Trin 5:
Sy hatten sammen med madrassting. (se video)