I min ferie skal jeg nå at…
- måske kan du blive inspireret til, hvad du skal lave i den sommerferie!
Sisse:
- Jeg skal nå at spise en is hver dag, få megabrune fødder og invitere alle mine venner til sommerfest.
Julie:
- Jeg skal holde fødselsdag - jubii! Jeg ELSKER virkelig at have fødselsdag. (Okay, hvem gør egentlig ikke det?) Der er jo gaver og kage - to af mine absolut yndlingsting! Så skal jeg selvfølgelig også dase, dase og så lige dase noget mere. Jeg er meget glad for at ligge i solen og lave ingenting, og mon ikke jeg får klemt lidt dovenskab ind i ferien igen i år? Og så skal jeg over og besøge min mor, som har købt en campingvogn og placeret den lige ved siden af Vesterhavet. Og det er ingen hemmelighed på redaktionen, at jeg nærmest er besat af Vesterhavet. Store bølger, here I come!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Leela:
- Jeg skal slappe max af i mit sommerhus og hænge ud med alle vennerne. Og så måske få ryddet op derhjemme. Det trænger der altså til!
Læs også: Hvis vi skulle på festival…
Frk. Lund:
- Jeg skal sejle på mine forældres båd, fordi det er superhyggeligt, og så vil jeg også rigtig gerne nå at tøsehygge med mine veninder. Jeg har ikke set dem så meget på det sidste på grund af eksamen. Og så håber jeg, at min kæreste og jeg kan finde en fin lejlighed at bo i.
Cecilie:
- Jeg skal tjekke samtlige franske kædetøjbutikker ud. Jeg elsker kædebutikker og især dem, der ikke er i Danmark.
Tóra:
- Jeg skal SÅ meget lave ingenting, jeg har lidt for travlt i dagligdagen, så det trænger jeg til. Jeg skal gå lange ture ude i naturen sammen med mine venner på Færøerne. Og så skal jeg shoppe, fordi det er hyggeligt, afslappende og så elsker jeg især at få nye sko!
Rikke:
- Jeg skal danse, solbade, fjolle, slappe, flirte, spise is, shoppe, læse, venindehygge, feste plus kysse!
Line:
- Jeg skal huske på alle de ting, jeg IKKE skal nå! Ferien er jo et tidspunkt, hvor man skal slappe max af, så det vil jeg gøre sammen med min kæreste, mine veninder og min familie med noget grill, strandture og selvfølgelig også et par shoppeture.