Nogen vil gerne dase på stranden eller snorkle hele dagen, andre drømmer om at shoppe-amok og hygge med kæresten. Fælles for os alle sammen er, at vi bare elsker sol sommer og varme!
Hvor drømmer I om at tage på ferie?

Læs også: Vores yndlingsting i denne uge.

Line:
- Jeg gad virkelig godt at ligge i en hængekøje mellem to palmer på en skøn strand i Caribien og se ud på det blå vand. Sådan ville jeg sagtens kunne holde ferie i tre uger!

Frk. Lund:
- Hvis jeg kan kombinere en ferie med både ski, strand og dykning sammen med dem, jeg holder af, så ville det helt sikkert være min drømmeferie!

Sisse:
- Jeg har altid drømt om at rejse rundt i Sydamerika med rygsæk. Sol, smuk natur og sydlandsk charme - muy bien!

Leela:
- Jeg ville gerne på ferie et sted, hvor jeg både kunne shoppe amok, danse til skønne sommerbeats, kigge på lækre drenge og dase på en perfekt strand. Et skønt mix af Danmark, New York og Hawaii.

Julie:
- Årh, min drømmeferie ville nok være den store USA-tur med seightseeing i New York, badning i Miami og L.A. og gambling i Las Vegas.

Cecilie:
- Jeg ville selvfølgelig booke et privatfly og tage min kæreste med rundt til alle vores yndlingsbyer. Vi skulle starte i Paris og slutte i Bangkok.

Rikke:
- Min drømmeferie er ganske enkel og rimelig klassisk: Blåt vand, hvid sandstrand, 30 grader, en hængekøje og en kølende smoothie i hånden. Her kan jeg godt ligge i tre måneder!