vi unges blog

Hvad er kærlighed?

Af Anonym læser 14. februar 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Læsernes blog: Kærligheden kan føles rigtig svær. Især når man ikke kan få den person, man elsker højest i hele verden.

Jeg vidste godt, hvad kærlighed var, for det var noget, mine veninder plejede at snakke om. Jeg læste tit om det i bladene, men kunne ikke rigtigt forstå det, da jeg aldrig selv havde følt, hvad kærlighed var.

Jeg plejede at skrive digte, der handlede om kærlighed. Jeg prøvede at fantasere mig frem til, hvordan det egentlig ville føles. Jeg havde aldrig haft en kæreste eller følt mig elsket af en person før.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Som 16-årig tænkte jeg tit på, hvordan det mon ville være at føle sig elsket af en person, som man også selv elskede. En person, som ville være speciel. Der var en periode, hvor jeg slet ikke troede på kærlighed længere, da jeg hele tiden så og lagde mærke til, at det var smertefuldt. Jeg hørte hele tiden, at det ville være bedst, hvis man slet ikke elskede, for så ville man ikke blive såret. Jeg vidste, at jeg aldrig nogensinde ville elske eller blive elsket af en person, så jeg tænkte ikke så meget over det. [faktaBox]

Læs også: Alle fortjener respekt.

En dag så jeg en person, der forandrede mit liv. Jeg blev forelsket i ham, og han blev også forelsket i mig. Men der var så lige et problem. Som Muslim må man ikke have en kæreste. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre, for jeg kunne ikke tænke klart nok. Vi vidste begge godt at for at være sammen, blev vi nødt til at blive forlovet. Han fortalte det til sine forældre, og de accepterede det, og hans mor ringede til min mor og snakkede med hende om det. Men mine forældre var imod det.

Jeg blev selvfølgelig meget ked af det, for der var jo ingenting at gøre. Jeg vidste, at jeg elskede ham, men jeg elskede jo også mine forældre. De ville ikke have, at jeg skulle blive ved med at snakke med ham, så jeg lod være med det.

Læs også: Venskabet vandt.

Det værste var, at jeg skulle vælge mellem mine forældre og ham. Jeg elskede jo både dem og ham, men nogle gange må man træffe nogle hårde beslutninger i livet. Jeg valgte dem. Jeg valgte dem, fordi jeg ikke ville være egoistisk og tænke på mig selv. Jeg tænkte på, hvordan de ville have det, hvis jeg valgte ham frem for dem. Jeg ville hellere gøre dem lykkelige end at gøre mig selv lykkelig.

Jeg elskede ham virkelig af hele mit hjerte, og vores oplevelser sammen glemmes aldrig... Han lærte mig, hvad kærlighed var. Han åbnede mine øjne og fik mig til at leve. Hver gang han bare plejede at kigge mig i øjnene, blev jeg genfødt. Med ham indså jeg, hvad glæde var. Jeg fandt også ud af, hvad kærlighed var. Det er den dejligste og mest fantastiske følelse der, findes. Ja, det gør ondt... Det gør meget ondt, men det er det værd.

Jeg ville ønske, at alle de folk, der er forelsket i en person, kan være sammen med ham. For jeg ved, hvordan det føles at være sammen med den person, man elsker, og det er verdens dejligste følelse... Hvis jeg ikke kunne være sammen med den person, jeg elsker, så ønsker jeg, at alle i verden kunne få den person, som de elskede...

Livet er trist, men nogle gange er tristhed nøglen til glæden.. Man skal bare vide, hvordan man bruger nøglen.

MestLæste