Samfund

Danske unge sætter trist rekord

Af Oliver Kokholm Ungermann 7. januar 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Øv, hvor blev vi kede af det, da vi så det her! Se her, hvilken megatrist rekord danske unge har sat.

Der er god grund til at være både trist og ærgerlig, når man ser, hvilken rekord danske unge har sat sig på.

Sammenlignet med andre lande i EU, er teenagerne i Danmark nemlig nogle af dem, der gør mest skade på sig selv. Det skriver Metroxpress i dag og henviser til en undersøgelse, der viser, at hver femte unge mellem 15 og 19 år har gjort skade på sig selv i løbet af deres liv - og mange indenfor det seneste år.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Cutting - unge skærer i sig selv

Det er især cutting, hvor man skærer i sig selv, der er dominerende indenfor selvskader, og det synes vi, er meget, meget ærgerligt. Der bør aldrig være nogen, der har det så dårligt, at de kommer helt derud!

Hvorfor skader nogen sig selv?
Der kan være mange forskellige grunde til, at unge skader sig selv. Det kan være fordi, man er ked af det - for eksempel på grund af kærestesorger - at man vil flytte fokus fra smerten indeni, som et råb om hjælp, eller fordi man er vred på sig selv eller andre. Uanset grunden er det vigtigt at slå fast, at selvskade aldrig er en løsning på problemet. Tværtimod skaber det kun endnu flere problemer!

Hvad kan du gøre som veninde?
Kender du en, der skader sig selv? Det vigtigste er, at du får fortalt det til en voksen. Selvskade er et alvorligt problem, og det skal løses på den bedst mulige måde. Derfor skal du heller ikke føle skam ved at fortælle det til din lærer, dine forældre eller din venindes forældre - for det handler ikke om at sladre. Tværtimod handler det om, at du hjælper din veninde til at få det bedre i stedet for at se den anden vej og lade hende fortsætte.

Læs også: Demi Lovato var cutter

Jeg skader mig selv
Hvis du skader dig selv, er det først og fremmest vigtigt, at du finder modet til at sige det til nogen. Du skal turde indrømme over for dig selv, at du har et problem, og at du gerne vil have hjælp til at løse det. Og det er SÅ vigtigt, at du gør det! Fortæl det til dine forældre, din lærer, et familiemedlem eller din læge, så du kan få hjælp til at løse problemet. Det er ikke noget, du skal gå med selv! Husk, at din læge har tavshedspligt, så er du bange for, hvordan dine forældre vil reagere, kan det være et godt sted at starte.

Hvor kan jeg få hjælp?
Er du ikke klar til at sige det ansigt til ansigt til nogen endnu, er der mange steder på nettet, hvor du kan få hjælp og finde information om selvskade. Heriblandt www.lmsselvskade.dk

Du kan også ringe til LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) på telefon 70 10 18 18 fra mandag til torsdag mellem 16 og 20 eller til Livslinien på 70 20 12 01.

Læs også: Mobning førte til cutting

Kilder: lmsselvskade.dk og vioss.dk.

Stjernernesgoderådomdepression

Efter Cory Monteiths død kæmpede Lea Michele med sorg og depression over sit tab af sin forlovede. Hendes bedste råd mod depression er yoga. - I starten var det hårdt, fordi jeg både mentalt og fysisk var helt ødelagt. Men efter et stykke tid blev jeg træt af at have det dårligt. Derfor begyndte jeg at dyrke yoga, og det hjalp virkelig. Efterhånden har mit sind indhentet min krop.
Miley Cyrus ser supersej og selvsikker ud, når hun er på scenen, men under overfladen har stjernen kæmpet med en depression, der blandt andet skyldtes hendes dårlige hud. Hendes redning var hendes fans. - Jeg gik igennem en periode, hvor jeg var meget deprimeret. Jeg låste mig selv inde på mit værelse, og min far var nødt til at slå døren ind. Det havde rigtig meget at gøre med, at jeg havde dårlig hud, og det blev jeg mobbet ret meget med. Mine fans ved godt, at jeg har kæmpet med depression, og det har hjulpet dem til at komme over deres egne depressioner. Det giver mig et formål – en grund til at vågne om morgenen.
Demi Lovato har tit udtalt sig om sin kamp med både spiseforstyrrelser, depression og sin diagnose som maniodepressiv. - Jeg anede ikke, at jeg var maniodepressiv, før jeg kom i behandling. Jeg prøvede at overtage hele verden, men til sidst brød jeg sammen og blev mere deprimeret end nogensinde før. Jeg optrådte på tom mave. Jeg mistede min stemme af at kaste op hele tiden. Jeg tog medicin, som det passede mig. Til sidst var jeg så langt ude, at jeg lod det gå ud over dem, der betød mest for mig.
Justin Bieber har i et interview med Oprah fortalt, at han nogle gange føler sig deprimeret. - Jeg er jo kun et menneske. Nogle dage føler jeg en smerte i mit hjerte, fordi jeg ikke har fået bearbejdet det, jeg er gået igennem. Nogle gange har man bare en dårlig dag uden at vide hvorfor, og så bliver man deprimeret, fordi man ikke har arbejdet med det, man er gået igennem.
“Pretty Little Liars”-stjernen, Troian Bellisario, har kæmpet en lang og sej kamp med depression og spiseforstyrrelser, fordi hun følte, at hun skulle være helt perfekt. - Det er kaotisk at være teenager, fordi du ligesom skal finde dig selv. Jeg vidste ikke, hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert, så jeg lavede et bizart system for at skabe orden i min verden. Men det gav bagslag! Jeg ville gerne gøre mine forældre glade og virke perfekt. Jeg troede, at hvis jeg viste folk, at jeg var trist eller vred, så ville de ikke kunne lide mig. I stedet lukkede jeg det hele inde, og det gjorde mig selvdestruktiv.
I slutningen af 2013 blev Lady Gaga deprimeret, da hendes nye album fik dårlige anmeldelser. Heldigvis kæmpede hun hårdt, indtil hun fik det bedre! - Jeg vågnede den 1. januar og begyndte at græde. Så kiggede jeg mig i spejlet og sagde til mig selv: ”Jeg ved godt, at du ikke har lyst til at kæmpe. Du tror ikke, at du kan, men det kan du! Jeg ved godt, at det gør ondt, men du overlever ikke den her depression.” Jeg følte virkelig, at jeg var ved at dø. Mit lys var gået ud. Men jeg var nødt til at kæmpe. For mig selv. For min musik. For mine fans og min familie.

Læs mere om

MestLæste