Film & serier

5 film du skal se i biografen i år

Af Oliver Kokholm Ungermann 21. januar 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Et nyt år betyder også nye film, og der kommer heldigvis nogle supergode i år! Vi har samlet fem af de film, du helt sikkert skal se.

2013 var et rigtig godt år i biografen, og heldigvis ser det ud til, at 2014 kan blive lige så fedt! Vi giver et bud på fem film, du bliver nødt til at se i år. Bemærk at premieredatoerne kan ændre sig løbende, så husk at tjek filmenes dato nogle gange, hvis du vil være helt sikker!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

"Divergent"

"Divergent" foregår i et fremtidigt univers, hvor alle mennesker bliver delt ind i forskellige grupper. Som teenager skal man vælge den gruppe eller 'faktion', som man vil tilhøre; enten kan man blive i den, man er i, eller skifte til en anden.
Teenagepigen Tris Prior vælger en anden gruppe, hvor hun forelsker sig i en mand. Men Tris er i virkeligheden en "divergent", hvilket betyder, at hun slet ikke tilhører en gruppe, og hvis nogle finder ud af det, dør hun!
Vi glæder os helt vildt! "Divergent" har premiere d. 10. april.

"Endless Love"

"Endless Love" er den eneste deciderede kærlighedsfilm, vi har med på listen, men den garanterer til gengæld også masser af kærlighed, hjertesorger og drama. "Endless Love" handler om boblende kærlighed imellem en dreng og en pige, hvis forældre forsøger at holde dem fra hinanden. Filmen passer perfekt til en hyggelig venindetur eller en date med din flirt eller kæreste. Hovedrollerne spilles af Alex Pettyfer og Gabriella Wilde og filmen har premiere d. 22. maj.

Læs også: De bedste score-film

"Step Up: All In"

Den femte i rækken af "Step Up"-filmene har premiere d. 14. august, og vi glæder os! Denne gang har filmen fået navnet "Step Up: All In", og forventningerne til, at de går 'all in' i filmen, er derfor også til stede! Mon ikke vi får lige præcis så meget dans, kærlighed, drama og sjov, som vi har fået alle de andre gange? Vi tror det!

"The Hunger Games: Mockingjay - Part 1"

Vi elsker "The Hunger Games", og det kan slet ikke beskrives, hvor meget vi glæder os til "The Hunger Games: Mockingjay - Part 1"! Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson og Liam Hemsworth er alle tilbage, i hvad der bliver årets helt store biografhit. De to første film har været supergode, og vores forventninger til den næste er derfor tårnhøje - det kan kun blive fantastisk! "The Hunger Games: Mockingjay - Part 1" har premiere d. 19. november.

Læs også: Hotte overkroppe på film

"Hobitten: Ud og hjem igen"

Hvis du har fulgt med i "Hobitten"-fortællingen, og har set de første to film, skal du helt sikkert også se den tredje! "Hobitten: Ud og hjem igen" er den sidste i rækken af i alt tre film. Tag med ind i det seje univers og få en hyggelig eventyrhistorie om dværge, drager, elvere, venskab og kærlighed. Husk, at du sagtens kan nå at se de to første film på DVD, hvis du ikke har set dem før, da Hobitten først har premiere d. 17. december

Hvilken film glæder du dig mest til at se i 2014?

Læs mere om

MestLæste