Helbred & balance

12 tegn på, at du er afhængig af sociale medier

Af Luise Gregersen 17. januar 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Opdaterer du din Instagram flere gange dagligt? Hashtagger du i sms’er? Så kan det være, at du er afhængig af sociale medier! Tjek de øvrige tegn her.

Tjekker du facebook, twitter og Instagram som det første, når du er vågnet? Går du i panik, når du er uden 3G dækning, eller når din mobil løber tør for strøm?

Nikker du genkendende til mere end halvdelen af tegnene på vores liste nedenunder? Så skal du måske overveje, om du er lidt for afhængig af sociale medier.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Er du perfekt på Facebook?

Tjek de 12 tegn på, at du er afhængig af sociale medier her!

Du kender navnet på MINDST fem Instagram-filtre.

Det første du gør, når du vågner, er at tjekke facebook, Instagram og twitter.

Du overvejer seriøst at slette din statusopdatering, hvis den ikke får et like inden for fem minutter.

Det første, du tænker på, når du får blomster af din kæreste, er, hvilke hashtags du skal bruge, når du poster billedet på Instagram.

Du har en Klout-konto, der måler din popularitet og indflydelse på de sociale medier.

Du har drillet en af dine veninder, fordi hun har færre venner eller følgere end dig.

Du tjekker dagligt, om du har fået flere følgere.

Du har stået i et hjørne til en fest med din telefon for at poste et billede af, hvor sjovt du har det til festen.

Du tager altid et billede af din mad, før du tager en bid.

Du kan ikke alle dine venners efternavne, men du kan deres twitter- og Instagramnavne.

Hvis du træner uden at poste en status eller et billede af det, føler du ikke rigtigt, at det gælder.

Du bruger ordet "hashtag" i normale samtaler og i sms'er.

MestLæste