Kendte

X Factor 2012: Ida og mode

Af Leela Legêne og Sarah-Sofie Boussnina 22. februar 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Lige siden første audition har søde Ida tryllebundet os med sin personlighed og fantastiske stemme. Vi har talt med hende omkring tøj og stil.

Hvad har du på?
- Kjolen er superflot og fra Designers Remix Collection, og skoene er meget høje og fra Topshop.

Læs også: Ida fra X Factor: Justin Bieber er ret sej.

Når du ikke bliver stylet, går du så op i mode?
- Jeg går op i at gøre noget ud af mig selv hver dag. Hver dag er en ny mulighed for at udtrykke sig selv og eksperimentere med forskellige looks. Det, synes jeg, er rigtig sjovt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Har du tænkt over, at du muligvis er med til at gøre det sejt at have bøjle på. Hvordan har du det med det?
- Det har jeg godt med, for jeg synes, at man skal være stolt af at gå med bøjle. Jeg har altid godt kunne lide min bøjle og tror faktisk, jeg kommer til at savne den, når den skal af. I stedet for at være ked af, at man har bøjle på, skal man gøre det til en del af sit look, for det er sejt.

Læs også: Ida skal vinde "X Factor 2012".

Hvad er dit ultimative modetip?
- Gør noget nyt hver dag - enten med dit tøj, dit tilbehør eller dit hår. Eksperimenter og find på nye sammensætninger. Du skal danne din egen mode, ikke følge alle andre.

Læs også: De bedste X Factor-øjeblikke.

MestLæste