Kendte

Nick Jonas om ”Camp Rock 2”

Af Mathilde og Natascha 1. oktober 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi synes, Nick Jonas er alt for sød, og derfor har vi snakket med ham om, hvordan det var at filme ”Camp Rock 2: The Final Jam”.

Hvordan var det at lave "Camp Rock 2"?
- Det var fuldstændig fantastisk at filme "Camp Rock 2". Jeg glæder mig virkelig meget til, at den kommer i fjernsynet, så vores fans kan se den.

Hvad sker der i "Camp Rock 2"? Og er det rigtigt, at du i filmen falder for en pige, der hedder Dana?
- Der sker meget i 2'eren, og det er fantastisk, at alle fra den første film er tilbage. Vi er alle taget tilbage til Camp Rock for at få endnu en sjov sommer - men denne gang er der også en anden camp på den anden side af søen. Og ja, det er rigtigt. Nate, som jeg spiller, bliver forelsket i Dana, som spilles af Chloe Bridges. Chloe har været rigtig sød at arbejde sammen med. Kærlighedshistorien mellem vores personer er sjov, fordi den er lidt ligesom Romeo og Julie. Vi havde det rigtigt sjovt, mens vi filmede.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad er det bedste ved at have en flirt?
- Det bedste var, at jeg fik lov til at synge en sang i filmen, der virkelig forklarede historien mellem de her to personer, som falder for hinanden. Altså, musikken fortæller faktisk noget af historien i "Camp Rock 2" - og det er vildt sjovt for en sangskriver som mig. En af mine yndlingsting er at skrive sange, der fortæller en historie, så denne film har været perfekt for mig.

Hvad lavede du, når du skulle slappe af under optagelserne?
- Jeg brugte meget tid på at spille baseball med de andre, der havde pause. Ellers gik jeg mange ture i naturen, for jeg elsker at være udenfor. Hele sidste sommer var vi på turné, og der var vi ikke så meget udenfor. Det var dejligt at være i de smukke omgivelser i Canada, da vi filmede. Søen omringet af træer var virkelig smuk - det var fantastisk.

Kevin Jonas, Camp Rock 2, interview, Jonas Brothers

Læs også:
Kevin Jonas: Vores fans er fantastiske.

Hvad lavede du på din fridag?
- Det føltes mærkeligt, når jeg havde en fridag. Nogle gange brugte jeg dagen på at arbejde med min musik, for det elsker jeg at gøre, og jeg kan faktisk slappe af, når jeg arbejder med min musik.

Hvor meget har du ændret dig siden den første "Camp Rock"?
- Så meget har ændret sig for Jonas Brothers siden den første film - både personligt og som gruppe. Personligt er den største forandring for mig min højde. Jeg har set billeder fra den første film, og jeg ser lidt anderledes ud nu. Den største forandring i gruppen er nok vores fans. Da vi filmede "Camp Rock", stod der ingen fans uden for vores hotel i Canada. Vi kunne bare gå rundt, som vi ville. Nu er der fans over det hele, og det er virkelig cool. Det er en fed følelse.

Føler du dig nogensinde alene, når du er væk hjemmefra?
- Man må bare tage tingene, som de kommer, men jeg er virkelig heldig at arbejde sammen med mine brødre. Den ting, jeg savner mest, når vi er væk hjemmefra, er min hund, Elvis. Jeg har mine guitarer med, og de hjælper mig til at føle mig hjemme. Så længe jeg har mine guitarer, er jeg glad.

Du er kendt for at lave nogle mærkelige sandwich. Har du lavet nogle på settet?
- Haha, det har jeg faktisk. Jeg har lavet en sandwich, som jeg også lavede, da vi filmede "JONAS". Den hedder "Italian Hero", og det er min yndlingssandwich. Den er med skinke, kalkun, salat, olie, eddike og syltede agurker. Det er fantastisk. Mmm, I skulle prøve den. Tro mig - I vil elske den.

Læs også: Jeg mødte Jonas Brothers.

MestLæste