“Medina – tæt på” - læs et uddrag af bogen her

Fra kapitlet: Mine værste anelser er blevet bekræftet - min eks dummede sig.

21. april klokken 23.15, derhjemme.

Jeg kan mærke, at ked af det-heden maser sig på. Jeg føler mig som det allermest triste menneske i hele, hele verden.

Det hænger sammen med, at jeg fik nogle dårlige nyheder her til aften - eller, jeg kendte nok godt lidt til dem i forvejen.

Kender du det, at du bliver bekræftet i noget, du bare ville ønske ikke var sandt? Så bliver man bare så fucking ked af det.

Det resulterede i, at jeg fik skrevet til Mathias, at jeg ikke vil bytte ham for noget i verden, for jeg tror virkelig, han er den ægte vare og er en ærlig person - én, der for mit vedkommende er værd at samle på.

For selvom man er kommet videre, er det alligevel hårdt at få revet op i gamle sår. Det er noget med min ekskæreste. Jeg har fået at vide, at han, dengang vi var sammen, er 'kommet til' at kysse med en anden pige. Jeg tror bare også, at det er mere end én.

Det slog mig som et bræt i hovedet, også selvom jeg er sammen med en ny, overdrevet fantastisk fyr. Jeg har sgu nogle ar på sjælen, som gør, at jeg har rigtig svært ved at stole på folk, og jeg må indrømme, at min eks til sidst i vores forhold fik mig til at tro på, at jeg var den eneste for ham. Til trods for at vi havde op- og nedture, troede jeg, at vi havde noget godt og ægte kørende. Og den lille fantasi om, at ting kan være gode og ægte, bliver bare smadret oppe i mit hoved nu.

Det er også det der med at føle sig til grin og snydt og vide, at der bare render en hel masse mennesker rundt, der ved, at han har lavet alt muligt gris med andre piger, imens han og jeg var kærester. Det får mig til at tænke på, hvor meget det betyder for mig at være, hvor jeg er nu - jeg sætter kæmpe pris på mit liv, som det er nu.

Men det er fandme hårdt at lægge sit hjerte i noget og så bare blive pisset op og ned ad ryggen. Og det gør mig bange for at åbne op for Mathias, for jeg ved ikke, om jeg kan klare at blive snydt og skuffet igen.

Jeg ved, at der sidder mange derude, der kender den her følelse, og jeg ved godt, at man skal op på hesten igen, og at life goes on. Men man har alligevel altid det der stille øjeblik, hvor man bare sidder alene, er ked af det og føler sig snydt.

Og hvordan kan det egentlig være, at han, min eks, følte sig så snydt over, at jeg gik fra ham, når alle de signaler, jeg synes, jeg mærkede omkring hans engagement, nu viser sig at være rigtige?

Men jeg er ikke i det lort mere, jeg har Mathias for mig selv, og jeg stoler helt på ham.

Læs mere om Medinas bog her.