Kendte

Taylor Swift og Harry Styles er forelskede

Af Benedikte Brix 17. december 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
De to stjerner har set hinanden i en måneds tid, og nu fortæller vennerne, at Taylor Swift og Harry Styles er forelskede.

Taylor Swift og Harry Styles har mange ting tilfælles. Blandt andet er de begge to unge, populære sangere, der har fans i hele verden. Og så er de ifølge vennerne helt vilde med hinanden.

Læs også: De første billeder af Taylor Swift og Harry Styles sammen

- Ud fra hvad jeg har set, så er Taylor og Harry helt sikkert ved at forelske sig i hinanden. Først ville hun bare have ham, fordi han er lækker. Men nu er de nuttede sammen. Hun ser helt sikkert en fremtid i ham, det er ikke ligesom ekskæresten John Mayer, siger en ven til sladdersitet Hollywoodlife.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Taylor bliver vildt forelsket i drenge, og så giver hun ikke slip igen. Han kan også lide hende.

Læs også: Taylor Swift - Ekskæresterne er jaloux på mig

Ifølge vennerne har både Taylor og Harry altså følelser for hinanden, men det er ikke alle, der synes, det er en god idé lige nu. Nogle af vennerne mener nemlig, at forholdet er blevet for seriøst for hurtigt, efter de to stjerner har set hinanden i omkring en måned.

- Lige nu er hun faldet i med begge ben. Det er sådan, hun er. Hun går ikke frem i et normalt tempo i sine forhold. Det går fra nul til 60 på sekunder, siger en insider til magasinet Us Weekly.

- Taylor er seriedater. Hun bliver for omklamrende for fyrene, eller hun bliver træt af dem. Harry vil knuse hendes hjerte, men er det ikke pointen? Det vil blive materiale til hendes næste album.

Hårde ord fra vennerne. Hvor længe tror du, Harry og Taylors forhold holder?

Læs også: Harry Styles vil ikke binde sig til Taylor Swift

MestLæste