Kendte

Fanfiction - Min nye ven Zayn Malik

Af Redaktionen 15. oktober 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Tænk, hvis du kom backstage efter en One Direction-koncert, fordi Zayn Malik gav dig en personlig invitation. Måske ville I blive så gode venner, at du skulle besøge ham i hans hus? Læs ugens fanfiction her!

Fanfiction er opdigtede historier om stjernerne, som deres fans selv har skrevet. Matilde Ellegaard på 12 år har skrevet denne uges fanfiction.

Læs også: Drømmer du om at skrive?


Tre hurtige til forfatteren:

Hvorfor er det fedt at skrive fanfiction?

Fanfiction zayn malik

Det er fedt at skrive fanfiction, fordi der ikke er nogen, der sætter grænser. Det er skønt, at man selv kan bestemme, hvem man skriver om, hvor det sker, og hvad der sker.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvorfor har du valgt at skrive om One Direction?
Fordi jeg er kæmpe fan! Jeg elsker deres stil, personlighed og deres musik.

Hvad inspirerede dig til plottet?
Jeg har læst en masse af de andre fanfictions, og de var bare super gode! Så jeg tænkte, at jeg også selv ville prøve at skrive en, og om den mon blev ligeså god. Handlingen i den er noget, jeg gerne ville have skete i mit liv!

Min nye ven, Zayn

Jeg var simpelthen så spændt! Jeg skulle en tur til England i sommerferien. Over og besøge min tante og kusine. Og gæt engang?! Min kusine havde købt billetter til en One Direction koncert! Jeg var bare overlykkelig! De er mine største idoler, og jeg tænker ikke på andre end dem! Min tante hentede mig i lufthavnen, da jeg kom derover, og vi kørte hjem. De boede i den fedeste lejlighed ever! Min kusine stod klar og gav mig en bjørnekrammer, da jeg kom. Det var skønt. Vi gik op på hendes værelse, som er overklisteret af 1D plakater, og vi begyndte at snakke om, hvad vi skulle have på.

Dagen kom, og jeg kunne næsten ikke vente. Jeg var helt oppe at køre, så jeg sagde til min kusine, at jeg lige ville gå en tur. Jeg tog min iPhone og satte musik i ørene, selvfølgelig 1D, og gik ned mod parken. Jeg satte mig på en bænk og betragtede alle dem, der gik forbi. Da jeg havde fået tankerne på noget andet end Zayn, Niall, Louis, Liam og Harry, rejste jeg mig og ville til at gå hjem. Jeg ville skifte sang på min mobil, så jeg så ikke, hvor jeg gik, og jeg gik direkte ind i en dame, som tabte sine indkøbsposer. Jeg undskyldte mange gange og hjalp med at samle hendes ting op. ''Jeg kan se du kan lide One Direction. Min søn er med i det band.'' sagde damen, som havde set, at jeg lyttede til ''Live While We're Young'' af One Direction. ''Ja, jeg er så… HVA!?'' jeg kiggede overrasket op på damen. Hun smilte til mig og jeg genkendte smilet.

Mødet med Zayn og Patricia
Det var Patricia! Zayn Maliks mor! Og før jeg fik set mig omkring stod Zayn ved siden af hende! Jeg troede, jeg var ved at dø. Et af mine største idoler stod ved siden af mig?! Jeg kunne mærke en tåre trille ned af min kind. Zayn så chokeret på mig og gik så et skridt frem og krammede mig og spurgte, hvad der var galt. Jeg forklarede ham, at jeg var så lykkelig, og at jeg bare elskede ham så meget. Han grinede og spurgte så, om jeg ville havde en gratis billet til deres koncert om aftenen. Nu var jeg da helt sikker på, at jeg skulle dø… Jeg kunne næsten ikke svare, men forklarede at jeg havde en billet og skulle se koncerten med min kusine. Han tænkte sig om og fandt så to andre billetter. De var guldfarvet. Jeg læste på dem, og der stod VIP. Han sagde, at vi skulle komme en time før koncerten. Og vi skulle komme ind af bagindgangen. Jeg blev mega glad og krammede ham og takkede ham og sagde igen undskyld til hans mor. De gik, men Zayn vendte sig om og sendte mig et stort flot smil. Jeg blev total varm indeni, og jeg skyndte mig hjem.

Læs også: Fanfiction - Zayn Malik førte mig til Justin Bieber

VIP, Zayn, mødte ham i parken, komme en time før!
Hjemme ved min tante skyndte jeg mig ind og op på min kusines værelse. Jeg kunne næsten ikke snakke, så forpustet var jeg, men jeg fik fremstammet: ''VIP, Zayn, mødte ham i parken, komme en time før, og..'' jeg gik næsten død. Kunne ikke sige mere lige nu, så jeg lagde mig på sengen, og min kusine gloede bare dumt på mig. Da jeg havde fået pusten, forklarede jeg hende det hele. Hvordan jeg mødte ham, billetterne og hans dejlige smil. Vi begyndte begge at skrige helt vildt og løb rundt på hendes værelse. Jeg vendte ryggen til hende i to sekunder, og der lød en bump. Jeg vendte mig og så, at min kusine var løbet ind i glasdøren ud til hendes altan. Vi var ved at flække af grin, men skyndte os i tøjet. For vi skulle være der en halv time senere. Jeg tog et par stramme jeans og en sød blå bluse på. Jeg flettede mit lange mørke hår til en fletning ned langs min ene skulder og tog min cap på. Den var magen til Nialls. Wiiin!

fanfiction zayn malik

Backstage
Vi kom ind backstage og Zayn kom hen til os. Han tog min hånd, og jeg rødmede. Han trak os ind i et andet rum, mens han fortalte en joke. Vi kom ind, og jeg kunne ikke gå et skridt mere. Jeg kiggede rundt og så Liam Payne, Louis Tomlinson, Niall Horan og Harry Styles. Jeg måbede. Jeg havde kun tænkt på, at jeg skulle møde Zayn - ikke alle de andre! Men feeeeedt! Jeg var ved at sprænge af lykke, og jeg kunne mærke, at min kusine havde det på samme måde. De fire andre drenge kom hen og hilste pænt på os. Vi satte os i de tre sofaer, der stod i rummet, og begyndte at snakke. Tiden gik, og vi hyggede rigtig meget. Jeg kunne mærke, at Zayn kiggede en del på mig, og vi rødmede begge, når vi fik øjenkontakt.

Da der var 10 minutter til de skulle på, gik mig og min kusine ud for at se dem spille. Vi stod forrest og jeg fik tit øjenkontakt med Zayn. Det var en fantastisk koncert! Efter de var færdige, kom vi backstage igen. Vi snakkede igen og grinte endnu mere end sidst. Vi tog en masse sjove billeder og Louis spurgte, om han ikke måtte lægge dem på Twitter. Det måtte han selvfølgelig gerne. Klokken blev mange, og mig og min kusine skulle hjem. Vi sagde farvel, og Zayn trak mig med ind i et andet rum. Jeg håbede, han ville sige, at han kunne lide mig, men det var ikke helt det. Men næsten lige så godt. Han spurgte, om vi ikke skulle mødes igen, hvis han kom til Danmark, eller hvis jeg kom til England. Det skulle vi da i hvert fald! Jeg fik hans nummer, og min kusine og jeg tog hjem.

Læs også: Fanfiction - Basim redder mig fra mobning

Twitter
Da jeg kom hjem, tjekkede jeg med det samme Twitter. Louis havde lagt billederne ind og havde skrevet: ''Sikke en fantastisk aften! Zayn tog en veninde og hendes kusine med backstage, og vi hyggede for vildt!'' Jeg var så glad! Den aften faldt jeg hurtigt i søvn, og endda med et kæmpe smil på læberne.

Mig og Zayn har snakket meget sammen siden. Vi skal mødes igen om en uge, når jeg skal til England! Jeg håber, det bliver til noget mere mellem os denne gang. For denne gang skal jeg endda bo sammen med ham i hans lejlighed i den uge, jeg skal derover. Wiiiiiin!

MestLæste