kærlighed

Drengepanel: Den perfekte drengegave

Af Annahita Zangeneh 18. november 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har spurgt seks søde fyre, hvad den perfekte drengegave er. Bliv klogere på, hvad jeres ven, kæreste eller bror skal have i gave!

Det er så svært at finde på drengegaver lige meget, om det er til kæresten, vennerne eller en bror. Derfor har vi spurgt drengepanelet, der her svarer på, hvilken gave der ville være den perfekte at give dem!

Læs også: Drengepanelet om utroskab

Emil, 14 år
- En overraskelse er meget nice, og lige meget hvad man får, er det jo tanken, der tæller.

Sammer, 15 år
- Jeg forventer ikke så meget af en pige - en tur i biografen eller en T-shirt kunne være fedt. Det er jo tanken, der tæller.

Kristoffer, 14 år
- Min mening er, at hun ikke skal give mig noget, der er for dyrt, men heller ikke noget, der er for billigt. Jeg ville blive meget glad, hvis en pige købte en parfume, som hun også selv godt kunne lide. - Så hvis man skulle ud med hende, ved man, at hun kan lide duften.

Kristoffer, 16 år
- En fed og god gave ville være noget personligt, noget unikt, som folk ville spørge ind til. Det er egentlig fuldstændig lige meget, om det er noget, jeg kan have på, eller om det er noget, der skal stå på hylden. Bare det er noget, jeg lægger mærke til, og som gør, jeg tænker på pigen, hver gang jeg ser genstanden. Den skal være helt speciel, men i bund og grund så tror jeg egentlig, man ville være glad for hvad som helst.

Benjamin, 15 år
- Noget romantisk som en tur i biografen og en middag, det kunne være hyggeligt! Så længe pigen er glad, er jeg glad.

Morten, 15 år
- Jeg ville blive rigtig glad for et smykke. Et smykke er noget, man kan have på sig hele tiden, og derfor syntes jeg, at det også betyder lidt mere, end hvis man fik en ny trøje. Så hvis det var mig, som skulle have en gave af en pige, så ville jeg nok gerne have et smykke.

Hvis du gerne vil høre mere til Morgen, så tjek ham ud i drengepanelet her!

Læs også: Drengepanel: Hvordan kommer man i snak med en fyr?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste