Min far var hashmisbruger

Min mor og far blev skilt, da jeg var to år. Jeg boede hos dem på skift, men det var sjældent, at jeg overhovedet var hjemme hos min far. Han tog nemlig altid ud og røg hash med sine venner, og så passede mine bedsteforældre mig i stedet. De tog sig så godt af mig - deres hjem var mit andet hjem. De købte et hus, da jeg var seks år gammel, så jeg kunne få et værelse hos dem.

Jeg var selvfølelig også hjemme hos min far nogle gange. Men han var aggressiv og, for at sige det rent ud, et svin. Jeg hadede min far, men på samme tid elskede jeg ham. Han skældte mig ud over ingenting og sagde, at jeg var fatsvag. Når jeg skulle lave lektier, og jeg ikke kunne finde ud af dem, sagde han altid, at jeg var hjernedød. Han skulle altid nedgøre mig, og han gjorde, at jeg fik et meget lavt selvtillid.

Læs også: Tips til at få et bedre selvværd

Dengang vidste jeg ikke, at han var hashmisbruger, for det var en hemmelighed. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor min far var anderledes, og jeg troede nogle gange, at han ikke elskede mig. Nogle gange ønskede jeg bare, at han ville dø.

Engang, da jeg var syv år, efterlod han mig alene hjemme en helt nat, fordi jeg ikke gad rydde op på mit værelse. Jeg blev psykisk ødelagt på grund af ham. Jeg følte ikke, at jeg hørte hjemme nogle steder, selv om jeg havde tre hjem. Det var forvirrende at flytte rundt fra sted til sted hele tiden. Jeg flyttede cirka 20 gange, og hver gang troede jeg, at jeg snart skulle flytte igen.

Da jeg startede i fjerde klasse, begyndte min klasse at mobbe mig. Jeg var nu blevet et mobbeoffer. Jeg græd hver dag. Hver morgen, inden jeg skulle i skole, græd jeg. Jeg havde tanker om at begå selvmord. Da jeg var 12 år, fik jeg en dag at vide af min mor, at min far var hashmisbruger, og det var derfor, at han var så ustabil.

Læs også: Mobning fik mig til at flytte

Det var svært at forstå, og jeg var meget forvirret, men et eller andet sted var jeg også glad. For jeg fik endelig at vide, hvad der var galt, og brikkerne faldt på plads. Min far måtte ikke vide, at jeg vidste, at han var hashmisbruger, så jeg gik med en kæmpe hemmelighed, og jeg måtte ikke fortælle den til nogen.

En dag blev vi meget uvenner, og vi havde et brud. Jeg ville ikke snakke med ham, og det gjorde vi ikke i fire måneder. Men jeg begyndte at savne ham, og jeg besluttede mig så for at tage kampen op og snakke med ham. Vi fik snakket om en masse, og min far fik at vide, at jeg vidste dét med hans misbrug. Han reagerede meget voldsomt på det og blev meget sur, men han vænnede sig til tanken, og han ændrede sig meget. I dag kan vi meget bedre sammen.

Læs også: Hvad gør stoffer?

Vi har lavet en ordning, så jeg kun tager hjem til ham, når jeg vil, og jeg kan tage hjem til ham, lige når jeg har lyst. Jeg er i dag meget glad for, at jeg fik snakket med ham, og at vi har fået den ordning på plads.

Mit råd til andre piger, der har forældre i en form for misbrug, er, at få snakket med nogen om det. Det er en stor ting at gå rundt med alene, og man har brug for at bearbejde det sammen med nogen.

Læs mere fra Læsernes blog