Skønhed

5 typiske skønheds-problemer

Af Cecilie Nees 15. marts 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Lider du af forkølelsessår? Fedter dit hår mega meget? Eller får du røde knopper, når du barberer dig? Vi klarer skønhedsproblemerne her!

Jeg får tit forkølelsessår. Kan jeg forebygge nye udbrud?
Forkølelsessår er en meget almindelig sygdom, som skyldes et virus, der hedder Herpes simplex virus. Du kan undgå det ved ikke at kysse nogen med forkølelsessår i udbrud, ved at undgå stres, infektioner og kraftigt sollys.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Mit hår fedter lynhurtigt. Er der en speciel shampoo, jeg kan bruge?
Hvis du vasker hår meget ofte - måske hver dag - er det med til at udtørre din hovedbund. Når hovedbunden er tør, vil hårsækkene danne og udskille mere fedt, og derfor kan det være med til, at dit hår føles fedtet. Du kan overveje kun at vaske dit hår hver anden dag eller måske endda sjældnere, så din hovedbund ikke udtørrer så meget, eller du kan vælge at få hjælp til at finde en god shampoo på apoteket eller hos Matas.

Hvordan undgår jeg knopper, når jeg barberer min bikinilinje?
Knopper efter barbering er noget, mange kvinder kender til. Det er indgroede hår, der fører til knopper og kløe. Problemet opstår oftest, når du har barberet dig med en skraber. Knopperne kommer, når hårene i bikinilinjen vokser ind i huden. Prøv eventuelt at fjerne de døde hudceller ved grundig vask, før du går i gang med at barbere - eller du kan måske vælge en anden måde at fjerne hår på.

Læs også: Undgå røde knopper ved barbering.

Hvor tit skal man rense ører og hvordan?
Det er helt normalt at have ørevoks. Ørevoks produceres af små kirtler i øregangen og er med til at holde øregangen ren. Nogle mennesker producerer meget voks, og andre mindre. Når man skal rense ører, skal man helst ikke bruge en vatpind. Hvis man renser øregangen med en vatpind, kan man nemlig komme til at skubbe vokset længere ind i øregangen og risikere, at det danner en prop. Det er meget bedre bare at vaske det af øret, man kan nå med en vaskeklud. Dette kan du gøre så ofte, der er behov for det. Har du tendens til vokspropper, kan egen læge skylle det ud.

Mine hår på armene er meget mørke. Er det dumt at barbere dem af?
Når man barberer hår af kroppen - og det gælder sådan set alle steder på kroppen - vokser hårene tit ud mere stride og hårde. Derfor vil jeg råde dig til ikke at barbere dine hår på armene, men måske i stedet hoppe i en T-shirt om sommeren og benytte dig af, at solen vil afblege dine hår på armene.

Få svar på dine pinlige spørgsmål her.

Herunder kan du læse, hvorfor du IKKE skal sove med makeup!

DerforskalduIKKEsovemedmakeup

Hvis du ikke renser din hud om aftenen, er der ret stor risiko for, at din hud bliver uren, da overskydende fedt, makeuprester og snavs fra hele dagen vil samle sig i porerne. Så for at undgå store, sorte porer, som senere kan blive til bumser, skal huden altså renses inden, du hopper under dynerne.
Hvis du sover med din mascara på, risikerer du at knække dine øjenvipper. Du har samtidig større risiko for at få infektioner, da øjenmakeuppen nemt kan sætte sig i dine øjenkroge i løbet af natten og dermed give dig øjenbetændelse eller anden irritation ved øjet. Ikke lækkert!
Din hud vil simpelthen sige fra på et tidspunkt, hvis den ikke bare engang imellem får lov til lige at få et pusterum fra den fede foundation og pudderet. Hvis du ikke giver den ”luft” om natten, vil den derfor med tiden begynde at se grå og trist ud.
Din hud har faktisk brug for mere fugt, end du lige tror – særligt, når det begynder at blive koldere udenfor. Derfor er det supervigtigt, at du giver din hud lov til at hvile uden makeup, så den kan genopbygge og fugte sig selv med en god creme i løbet af natten.
Det er bevist, at din hud ser yngre ud i længere tid, hvis du er god til at rense og pleje den. Hvis du ikke allerede har det, så find derfor en god renserutine, som du kan overskue. Du kan eksempelvis rense din makeup af lige efter aftensmaden, så du ikke bliver for træt omkring din sengetid, hvor du lige har ligget to timer på sofaen. Brug en god olie eller creme og massér den godt ind i huden, for på den måde stimulerer du hudens blodkar, og det får den til at se frisk ud dagen efter.

MestLæste