Mad & opskrifter

Lad dig ikke friste af søde sager

Af Line Sølvhøj Jensen 9. juni 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Kan du ikke gå forbi slikhylderne i supermarkedet uden, at du bare MÅ have fingre i det? Læs her, hvordan du styrer din lækkersult.

Er du typen, der bare ikke kan gå forbi en bager, uden at mundvandet begynder at løbe? Eller når du skal hente en liter mælk for din mor, så fryser benene fast foran slikhylderne, og de vil bare ikke flytte sig, før du griber et stykke chokolade eller en pose slik? Hvis det lyder som dig, så har du brug for hjælp til, hvordan du lærer ikke at blive fristet.

Det kan være rigtig svært at stå imod, når sliksulten melder sig. Og selv om du siger til dig selv, at du ikke må købe slik eller andre søde sager, så kan du sikkert overbevise dig selv om, at det er okay at spise et lillebitte stykke slik.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Man kan godt blive lidt afhængig af søde sager, og derfor er det vigtigt, at du ikke lader dig friste hver gang. Det er okay at spise slik engang imellem, men din krop har ikke godt af, at du spiser det for tit.

Sådan slipper du af med din trang til slik:

• Gå udenom slikhylderne i butikkerne - så bliver du ikke så let fristet.

• Når du bliver lækkersulten, så køb noget frugt i stedet for. Frugt indeholder frugtsukker, som tager noget af din lækkersult.

• Hav altid noget sukkerfrit tyggegummi i tasken. Når du bliver lækkersulten, kan du snuppe et stykke, og så forsvinder din sukkertrang lidt.

• Sørg for at spise tit. Faktisk skal man spise seks måltider om dagen. Hvis du springer et måltid over, så bliver du hurtigere lækkersulten.

• Sig nej til dig selv, når du bliver lækkersulten. Hvis du kan sige nej nogle gange, så vender du kroppen af med sukkertrangen, og inden længe har du måske slet ikke lyst til de søde sager.

• Hvis du bare ikke kan holde fingrene fra slikket, så vælg det med mindst fedt og kulhydrater i. Vælg eventuelt frugtslik som for eksempel Malaco Truly.

• Mandler, rosiner eller nogle grovkiks er gode erstatninger for slik, så snup lidt af det, hvis lækkersulten melder sig.

• Erstat din yndlingschokolade med et stykke mørkt chokolade. Jo mere kakao, der er i, jo sundere er det. Og et stykke mørkt chokolade mætter lige så godt som tre stykker lys chokolade.

Læs også:

frugtspyd, opskrift, mellemmåltid, sunde opskrifter, sundhed
tag på, sundhed, mad, undervægt, tips

MestLæste