Skønhed

Få svar på dine hårproblemer

Af Cecilie Nees & Rikke Reffelt 24. marts 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvordan sætter man sit pandehår, hvordan forbliver håret glat, efter man har glattet det og hvordan styler man mega tykt hår? Cecilie giver dig svaret her!

Vi har mødt forskellige piger på gaden, som alle har stillet et spørgsmål om hår til vores skønhedsekspert Cecilie. Læs Cecilies svar her!

Læs også: Guide: Sådan får du fyldigt hår.

Karla 14 år, Emma 13 år og Anna 13 år

Problem:
- Når vi glatter vores hår, har det svært ved at forblive glat. Hvad gør vi?

Cecilies svar:
- Vask håret i glattende shampoo og hårkur, og brug et produkt, der er beregnet til at bevare det glatte hår - du kan få det hos de fleste frisører. Men når det er fugtigt i vejret, kan det stadig være rigtig svært at bevare det glatte look.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Træt af træt hår?

Cecilie, Amalie og Lotte 14 år

Problem:
- Hvis man har pandehår, er det altid svært at sætte ordentligt. Enten er det for kort til at komme med i hestehalen, eller også er det for langt, så det sidder i vejen for øjnene.

Cecilies svar:
- Prøv at føntørre pandehåret i den retning, du gerne vil have. Brug hårnåle til at holde det hår fast med, der ikke kan nå med i elastikken, og afslut med hårspray. Hvis pandehåret generer dine øjne, kan man toupere det lidt ved roden og rede det på plads med en kam.

Maria 15 år og Katrine 15 år

Problem:
- Hvis ens hår er virkelig tykt, kan det være svært at få en pæn frisure, når det hænger løst. Kan du hjælpe?

Cecilies svar:
- Hvis man har rigtig tykt hår, kan det være en fordel at få det tyndet ud hos frisøren. Det vil stadig se lækkert tykt ud, men være lettere at sætte pænt. Prøv også med et stramt, bredt hårbånd, som holder lidt på håret, det kan være rigtig flot.

MestLæste