Det kan være svært at finde på noget at lave, når ens bedste veninde er på ferie. Derfor har vi fundet eksempler på 5 ting du kan lave, hvis din veninde er ude at rejse.

 

5 ting du kan lave i din efterårsferie (hvis din bff er ude at rejse):

1. Gå en lang tur

Så’ det nu! Det er lige årstiden til en god gå tur i enten en park eller i skoven. Så tag din søster, mor, far eller hvem der lige har tid, under armen og nyd de flotte gyldne farver. Du kan evt. samle flotte efterårsblade, som du kan bruge til noget kreativt. Nå turen går hjemad igen, kan I nyde en varm kop kakao hjemme i sofaen.

Læs også: Romantisk efterårsferie med kæresten: 6 tips til ting, I kan lave sammen

2. Skriv til hende fra parallelklassen

Det er så ærgerligt, at det lige er din bedste veninde, der er på ferie. Men op med humøret, for du har sikkert talt med andre fra din klasse eller parallelklassen.  Skriv til en af de andre piger og spørg om hun kunne tænke sig at hænge ud. I kunne fx  lave tingene på denne liste sammen. Det er en oplagt mulighed for at udvide venindekredsen.

 

3. Netflix-marathon

En sikker vinder er uden tvivl Netflix - det kan vi ikke løbe fra. Der er intet bedre end at ligge derhjemme i sengen og putte.  Så det er helt i orden, at hoppe i et par behagelige joggingbukser og en blød strik og bare putte under dynen til en god film eller serie.

 

4. Tag i biografen

Hvem elsker ikke at se film på storskærm? Tag i biografen med din kusine, fætter, bror, søster eller en anden veninde og se en fed film.  

Læs også: Vi Unge-læsernes bedste tips til efterårsferien

5. Besøg dine bedsteforældre

Nu har du endelig tid til at besøge din mormor, som helt vildt gerne vil se dig. Hyg jer sammen, spis jordbærkager og drik masser af te med hende.

 

Psst.. Du skal selvfølgelig også købe Vi Unge og læse bladet, mens du drikker en kop varm kakao (og måske spiser verdens lækreste Oreo-kage)