
Onani-guide
tirsdag 14.12.2010
Skrevet af : Julie Rosendahl / Foto: Shutterstock
Du har sikkert hørt en masse om det der onani. Men hvordan kommer man i gang, hvad kan man gøre, og hvordan skal det egentlig føles? Det kan du blive klogere på lige her…
1. Giv dig god tid!
Hvis du gerne vil i gang med at onanere, er det vigtigt, at du har god tid og er sikker på, at du ikke bliver forstyrret undervejs. Det er allerbedst, hvis du er alene hjemme. Start for eksempel med at tage et bad, hvor du sæber dig grundigt ind over hele kroppen og nyder, hvordan det føles, når du rører ved dine bryster, lår, mave og balder. Smør dig ind i en lækker bodylotion, lås døren, sæt lidt god og rolig musik på, og læg dig på sengen.
2. Brug fantasien
Slap helt af, og tænk på noget dejligt, mens du udforsker din krop og mærker efter, hvor du synes, det er dejligt at blive rørt. Når du er helt afslappet og har det dejligt, kan du bevæge hænderne ned mod skridtet og langsomt begynde at kærtegne dig selv – først udenpå og efterhånden også på selve skamlæberne og klitoris, hvis du har lyst til det. Du kan tænke på en sød fyr, du kender, en lækker stjerne, en sexet situation – bare det er noget, du synes er frækt og ophidsende. Du kan også læse en erotisk novelle eller en fræk tegneserie, inden du går i gang, så du har det i tankerne, mens du onanerer. Det vigtigste er bare, at det er noget, der tænder dig, og som du synes er dejligt at tænke på imens.
Husk!
Der kan godt gå mange gange, før du finder den helt rigtige måde at onanere på for lige præcis dig. Bare sats på at have det dejligt og gøre det, der virker rart – så er det ikke så vigtigt, om du kommer hver gang eller ej.Læs også: Sådan bliver du klar til sex. 3. Sådan rører du
Den erotiske stemning og dine fantasier har forhåbentlig sat gang i en masse dejlige følelser i kroppen, så du er blevet våd mellem benene. Nu kan du rigtig gå i gang med at røre ved dig selv på en måde, som du synes er dejlig. Du kan for eksempel røre blidt ved din klitoris, køre dynen eller noget andet frem og tilbage mellem benene eller stikke en finger op i skeden. Det er op til dig – for det er dig, det handler om! Om det skal være helt blidt eller lidt hårdere, er det kun dig selv, der kan svare på. Så prøv dig frem, og få en fornemmelse af, hvad der virker bedst for dig. Træk vejret dybt imens, så du rigtig kan nyde, hvordan det føles.
4. Endelig!
Når du begynder at føle, at der sker noget i kroppen, og den seksuelle spænding ligesom stiger inde i dig, samtidig med at det føles dejligere og dejligere, er du lige ved at være der. Fortsæt med at stimulere dig selv, som du er i gang med, mens du tænker på noget frækt og pirrende. Du kan også sætte tempoet eller intensiteten lidt op, indtil du mærker, at det hele spænder sammen på en virkelig dejlig måde, og du bliver fyldt af en varm, fantastisk og lidt mat følelse. Tillykke, du har fået dig en orgasme – og kender nu din egen krop endnu bedre end før.
Læs også: Vil du tage initiativet til sex?
Kilde: Sexlinien
Læs mere om onani lige her!