Hvad er VIPige?

VIPige er alt det bedste fra Vi Unges univers samt eksklusivt VIPige-indhold og fordele. Lyt til podcasts, se snigpremierer og videoer og læs alle de bedste artikler om kærlighed, veninder, beauty, krop, sundhed, stjerner og dit liv!

Det kan du bl.a. finde i appen:

  • Artikler fra Vi Unge-bladet og Teenlife - læs om alt fra krop, sundhed, kærlighed, mode, beauty og meget mere.
  • Søg på emner som kys eller pinlige historier - med søgefunktionen kan du nemt finde indhold om dine yndlingsemner.
  • Lyt til alle Vi Unges nyeste podcast - Brevkassen, Pinlige historier, Charts og Godnathistorien.
  • Vores tests har fået en kæmpe makeover! Tag masser af tests under 'Test dig selv' – er han vild med dig, og hvad skal du efter 9. klasse? 
  • Du behøver ikke være online for at læse artiklerne. 

Helt unikt VIPige-indhold:

  • Gyserhistorier som podcast - måske kender du allerede Vi Unges podcasts, men vi har også optaget nogle helt særlige gyserhistorier, som du kun kan høre i VIPige.
  • Cool videoer med drengepanel – drengene svarer på spørgsmål om alt fra forelskelse til venskaber.
  • Glæd jer til at der kommer meget mere.

Koster det noget?

Ja, VIPige koster 19 kroner om måneden - pånær den første måned, som er gratis, når du tilmelder dig. Hvis du allerede har et Vi Unge-abonnement, er det gratis at bruge appen.

Når jeg henter appen, står der, det koster 19 kroner – var den første måned ikke gratis?

Jo, den første måned er gratis, når du tilmelder dig. Abonnementet er dog løbende, og det vil sige, at det fornyes automatisk hver måned, og at du selv skal stoppe det. Derfor står der de 19 kroner.

Hvordan betaler man?

Beløbet på de 19 kroner om måneden trækkes automatisk via din iTunes-konto. Det vil sige, at man logger ind med sit Apple ID, og herefter bliver de 19 kroner trukket automatisk hver måned. Første gang pengene bliver trukket fra din ITunes-konto er når den første gratis måned er gået.

Hvordan fungerer abonnementet efter den første gratis måned?

Abonnementet på VIPige bliver automatisk fornyet hver måned og de 19 kroner trukket fra din iTunes konto. Du skal annullere dit abonnement under ’Indstillinger’ på din mobil senest 24 timer inden en ny periode starter, hvis du ikke ønsker at betale for den næste periode. Du kan dog til hver en tid annullere dit abonnement. Se længere nede en guide til annullering af abonnement.

Nu har jeg prøvet den første måned gratis og ønsker ikke at fortsætte – hvordan stopper jeg det?

Hvis du ikke ønsker at fortsætte efter den gratis måned eller vil opsige dit abonnement, skal du deaktivere abonnementet under ’Indstillinger’ på din mobil. Dette skal du gøre senest 24 timer, inden dit abonnement skal fornyes.

Sådan deaktiverer du dit abonnement på VIPige i iOS:

  • Gå ind i 'Indstillinger' på din mobil.
  • Tryk på dit navn øverst.
  • Tryk på iTunes & App Store.
  • Tryk på dit Apple-id øverst.
  • Tryk på 'Vis Apple-id'.
  • Tryk på 'Abonnementer'.
  • Vælg 'VIPige abonnement', og tryk på 'Annuller prøveperiode' eller 'Annuller abonnement'.

Læs mere her: https://support.apple.com/da-dk/HT202039

Jeg er allerede Vi Unge-abonnent, så hvordan får jeg adgang?

Hvis du allerede er Vi Unge-abonnent, skal du klikke på ’Log ind’ i bunden af skærmen. Her skal du indtaste dit kundenummer og postnummer. I dette tilfælde skal du ikke betale de 19 kroner om måneden.

Er der andet, jeg skal gøre eller være opmærksom på?

Ja. Hvis du er under 18 år, skal du, inden du accepterer, spørge dine forældre om lov.

Læs servicebetingelser her: https://www.viunge.dk/vipservice

Læs Apples betingelser her: https://www.apple.com/legal/internet-services/itunes/dk/terms.html

Fik du ikke svar på dine spørgsmål?

Så skriv til vores VIPige-mail: vipige@viunge.dk og beskriv dit problem - tag evt. screenshots, hvis det er svært at forklare. Så svarer vi, så hurtigt, vi kan.