Okay, en gratis iPhone 7 lyder rimelig nice, men vi ville nok alligevel ikke gøre som den 20-årige Olexander Turin fra Ukraine. Han har nemlig ændret sit eget navn til Iphone Sim - efternavnet betyder ”syv” på ukrainsk - for at vinde en iPhone 7.

Læs også: Pas på! Andre kan sende beskeder fra din låste iPhone

Det var en lokal elektronikbutik, der udloddede en gratis iPhone, hvis man var villig til selv at bære navnet på den hypede telefon. Det var Iphone, og i fredags kunne han modtage sin præmie. 

20-årige Iphones familie var ifølge AP i starten ret rystede over navneskiftet, men nu har de accepteret det. Han har da også selv udtalt, at han overvejer at skifte navnet tilbage, når han en gang skal have børn.

Læs også: 12 faser du går igennem, når din mobil dør

Hvor langt ville du gå for en gratis iPhone? 

I galleriet kan du læse vilde facts om smartphones:

12 ting du ikke vidste om smartphones