Vi Unge

Tyra Banks

Af Sara Wilkins 25. september 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Du kender hende som den smukke, hidsige værtinde på ”America’s Next Top Model” – men hvem er hende Tyra Banks egentlig? Læs med her og bliv klogere på verdens første afroamerikanske supermodel.

Tyra Banks er en af verdens største og mest berømte supermodeller. Hun har arbejdet som model i både Paris, Milano, Tokyo og New York for hundredvis af store designere - heriblandt Chanel, Yves Saint Laurent og Dolce & Gabbana.

I dag er Tyra Banks mest kendt som værtinden på det populære tv-show, "America's Next Top Model", som startede i år 2003. Hun har desuden sit eget talkshow, "The Tyra Banks Show", som er en stor succes i USA og endda har vundet en Emmy Award.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tyra Banks er flere gange blevet kåret som en af verdens mest indflydelsesrige personer af Times Magazine - hun ser dog selv mest op til Oprah Winfrey.

Den 34-årige supermodel er altid i mediernes søgelys, men hun besluttede at trække sig tilbage fra modelverdenen i år 2005.

Hvad har hun ellers lavet?
Tyra Banks har medvirket i flere musikvideoer - heriblandt Michael Jacksons "Black or White" og George Michaels "Too Funky".

Hun har også selv prøvet kræfter med musikken og udgav sin første single, "Shake Ya Body", i år 2004.

Tyra har desuden medvirket i masser af film - mest kendt er hun dog for rollen som Zoë i "Coyote Ugly" fra år 2000. [faktaBox]

Tyra Banks' modelkrav
Som supermodel har Tyra Banks følgende skrappe regler, når hun bliver fotograferet:

- Hun vil ikke fotograferes lige på, når hun er nøgen!

- Tyra vil ikke fotograferes i nærheden af fugle, katte eller fisk!

- Der er ingen, der må ryge, når Tyra skal fotograferes!

- Og absolut heller ingen der må drikke!

Citat: Da jeg voksede op, var jeg høj og tynd, og jeg følte mig altid akavet blandt de andre børn - de var altid så lave! Jeg blev konstant drillet af min elskede bror og mine klassekammerater. Jeg løb tit grædende hjem til min mor på grund af alt det, som børnene sagde.

MestLæste