Vi Unge

Sofie, 15 år

Af Redaktionen 16. april 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Sofie har sendt et billede ind til os af sin supercool stil. Tjek den ud her!

Hvordan vil du beskrive din stil?
- Min stil er feminin, afslappet og anderledes. Den ene dag kan jeg finde på at hoppe i et par højtaljede jeans, og den næsten dag kan jeg måske være i humør til at have mine sorte shorts med nitter på. Jeg kan godt lide at være både feminin og rocket.

Læs også: Anna, 13 år.

Hvor shopper du?
- Min yndlingsbutik er helt klart Monki, men jeg er også ret vild med butikker som Cheap Monday og Gina Tricot. Og så går jeg ofte på opdagelse i min mors klædeskab - hun har en masse fine ting fra dengang, hun var ung.

Læs også: Désirée, 15 år.

Hvilken kendt person, synes du, har en fed stil?
- Jeg elsker Olsen-tvillingerne! De har en supercool stil, som jeg er meget inspireret af. Men ellers bliver jeg også inspireret af tøjstilen i "Beverly Hills 90210". Jeg kan rigtig godt lide stilen med højtaljede jeans og en skjorte.

Læs også: Fem forårsfavoritter i Bazarshoppen.

Hvad er det fedeste, du har på lige nu?
- Det fedeste, jeg har på lige nu, er helt klart mine sorte, højtaljede shorts med nitter.

Hvor mange penge bruger du på tøj om måneden?
- Det er meget forskelligt fra måned til måned, men nok omkring 500 kroner.

Læs også: Dagens look: Sarah-Sofie, 13 marts.

Hvad er dit næste køb?
- Mit næste køb er nok et par Vans-sko med sorte palietter.

Vil du være med i street style?
Har du en speciel stil, som kan inspirere andre eller bare skiller sig ud, så send et hel figur billede af dig selv til redaktionen@viunge.dk, så kommer du måske med i Street Style. I mailen skal du også skrive dit fornavn og alder, og så skal du svare på følgende:

- Hvordan vil du beskrive din stil?
- Hvor shopper du?
- Hvilken kendt person, synes du, har en fed stil?
- Hvad er det fedeste, du har på lige nu?
- Hvor mange penge bruger du på tøj om måneden?
- Hvad er dit næste køb?

 

MegetMere