Mit liv

Hjælp din veninde over et breakup

Af Susie Pedersen 11. december 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du en knust veninde, der lige har været igennem et breakup? Se, hvad du kan gøre her!

Et breakup er bare ikke sjovt. Men vi kommer (næsten) alle sammen ud for det på et eller andet tidspunkt i vores liv. Man kan faktisk nærmest ikke komme uden om, at en veninde - eller en anden man holder af - skal igennem et breakup før eller siden.

Læs også: Bliv en endnu bedre veninde

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det kan være rigtig svært at stå på sidelinjen, fordi din veninde måske er helt utrøstelig, og det føles som om, man bare ikke kan gøre noget.

Læs også: Her er de bedste citater om venskab

Det kan godt være, at du ikke kan ændre på de svære følelser, der fylder hendes krop, men du kan faktisk gøre nogle ting, der alligevel kan hjælpe dine veninder igennem den svære tid.

Hjælpdinvenindeoveretbreakup

Giv hende lov til at tude igennem Det handler først og fremmest om, at din veninde kan mærke, at du er der for hende. Hun skal føle, at hun kan græde ud ved dig uden, at du dømmer hende for noget som helst. Når man græder lukker man op for en masse følelser, og det kan være ret sundt, så få hende endelig til at tude igennem!
Lyt Din veninde vil helt sikkert have brug for at snakke situationen igennem igen og igen. Giv hende lov til at fortælle om bruddet, og hvorfor hun er så ked af det. Det kan være lidt hårdt at være den lyttende, hvis hun er helt knust. Men hun vil helt sikkert få det lidt bedre, når hun har fået læsset af.
Hyg jer sammen Når I har snakket scenariet igennem, og din veninde føler sig klar til det, er det på tide at venindehygge. Mind hende om, at I nu kan lave flere aftaler, fordi hun ikke længere skal ses med ekskæresten. I kan lave sleepovers, lave mad sammen, lave lektier sammen eller det, I ellers laver sammen.
Hold videoaften En videoaften er altid hyggelig. Faktisk vil alt, som ikke minder din veninde om sit breakup, få hende i lidt bedre humør. Find jeres yndlingsfilm frem, og hyg jer med lidt snacks og godt humør.
Tag ud at shoppe – det giver selvtillid Hvis din veninde er blevet dumpet, har det måske givet hende et hak i selvtilliden. Det er ikke en rar følelse, men måske hun glemmer det, hvis I tager ud og kigger på nyt tøj? Selv om det virker lidt overfladisk, kan en tur i prøverummet - med en lækker kjole – måske styrke hendes selvfølelse en lille smule. Husk, at fortæl hende, at hun ser stanggodt ud.
Kig på andre drenge – måske jeres idoler Hey, nu er din veninde single, og det betyder, at hun gerne må kigge på hotte fyre. Kig på jeres idoler, og drøm jer væk i en verden, hvor stjernerne er datingpotentiale. Det kan være ret sjovt!
Tal pænt om ekskæresten Selv om det kan være svært at bevare en ordentlig tone, når man snakker om ekskærester, vil I begge to komme længst med at tale pænt om fyren, der er gået fra din veninde. Selv om det sjældent er en god idé, ved man aldrig, om de finder sammen igen. Forstil dig, hvor akavet det ville blive, hvis hun ringede og fortalte, at de var kærester igen – for man kan ikke rigtig trække ord tilbage. Auch!

MestLæste