Helbred & balance

Træningstips til dig, der hader kulde

Af Oliver Kokholm Ungermann 9. december 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Gys! Kan du ikke få dig selv til at træne i den isnende kulde? Få tips til, hvordan du kan træne, når kulden bider udenfor.

Det er ikke alle, der bryder sig om at træne i kulden, og så skal du også lade være - selv om det faktisk er rigtig sundt at gøre det.

Læs også: Derfor skal du cirkeltræne

Men det er altså meget usundere helt at lade være, og derfor har vi samlet nogle tips til, hvordan du kan træne, når du ikke gider bevæge dig ud i frostvejret. Og der er heldigvis rigeligt med muligheder!


Psst! Skulle du alligevel få lyst til at træne i kulden, kan du få en masse nice tips til, hvordan du får en sporty vinter i vores magasin Teenlife Vinter, der er på gaden lige nu. Her får du også endnu flere tips til, hvordan du kan træne indendørs. Yay!

Træningstipstildig,derhaderkulde

Har I en trappe i jeres hus, eller bor du i en lejlighed med trapper i opgangen? Løb op og ned ad trinene i et godt tempo i tre sæt af 10 minutter fire eller fem gange om ugen. Trapper er supersmarte at træne på, fordi de gør det hele lidt hårdere, og så rammer du både musklerne i dine lår, baller og ben – og konditionen får et ordenligt nøk opad. Win!
En nem og god øvelse, du kan lave på værelset, er squads. Placer dine fødder lidt fra hinanden, og gå så ned mod gulvet med numsen, som om du vil sætte dig ned på en stol, og rejs dig op igen. Gentag øvelsen 20 gange, hold en pause på et minut og gør det samme to gange mere. Du kan også tilføje flere øvelser til din hjemmetræning ved at lære, hvordan du laver en træningsrutine lige her.
Gider du ikke lave øvelser derhjemme? Heldigvis er der mange sportsgrene, der foregår indenfor! Du kan for eksempel gå til håndbold, badminton, bordtennis eller gymnastik. I nogle fodboldklubber træner de endda også indendørs om vinteren, så det er bare med at få det undersøgt og komme af sted.
Har du et par håndvægte, en vægtstang eller et andet træningsredskab liggende derhjemme? Så brug endelig det! Måske har din mor eller far noget, du kan låne, hvis du ikke selv ligger inde med det, og ellers er det jo et oplagt juleønske. Men brug det med omhu, og start stille og roligt ud, så du ikke får skader. Hellere for lidt end for meget vægt!
Har du ikke lyst til eller mulighed for at lave øvelser derhjemme, kan du altid melde dig ind i et træningscenter, hvis der ligger et nær dig. Du kan eventuelt spørge en veninde, din søster eller din mor, om I skal melde jer ind sammen og aftale et par faste dage om ugen, hvor I tager derhen. Så kan I holde hinanden op det, så det ikke går i glemmebogen, og pengene ryger lige ud af vinduet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste