Der er ingen tvivl om, at træning er vildt sundt, og at mange træner alt for lidt. Faktisk skal børn og unge mellem fem og 17 år være fysisk aktive mindst en time hver dag. Og her tæller den sløve tur fra køleskabet til sofaen altså ikke! Mindst tre gange om ugen skal man desuden dyrke højintensitets motion i mindst 20 minutter, hvor din puls skal være helt i top.

Læs også: Styrer maden dit liv?

Det lyder måske af meget, og det er det også. Unge har nemlig brug for mere motion end voksne! Men for nogle unge kan de høje krav til fysisk aktivitet blive til en besættelse. Især unge piger har faktisk en særligt høj risiko for at udvikle træningsafhængighed.

Læs også: Træt af træning og slankekure

Men hvordan ved man, om man træner for meget? Vi har samlet nogle af de vigtigste tegn på, at du måske er afhængig af træning.

Du aflyser aftaler med familie og venner for at træne.

Din familie og dine venner synes, at du træner for meget.

Du bliver sur og træt, hvis du går glip af en træning.

Du føler, at du skal træne hver dag for at fungere.

Du træner flere gange om dagen, hvis du kan komme til det.

Din træning går ud over dine lektier og dine pligter.

Du træner, selv om du er syg eller skadet.

Træning er det vigtigste i dit liv.

Du vil hellere træne end at bruge tid med veninder og familie

Stjernernes bedste sundhedstips