Helbred & balance

Smut i svømmehallen

Af Line Sølvhøj Jensen 13. juli 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Når sommeren ikke lige lægger op til strand-hygge, så er det jo superfedt, at man lige kan tage en tur i svømmehallen. Vi har samlet ti gode grunde til, at du skal tage i svømmehallen.

1. Du får en rigtig god kondition af at svømme, fordi vandet giver en god modstand.

2. Du kan både svømme alene, hvis du bedst kan lide det, og sammen med en veninde, hvis du bedre kan lide at træne med en anden.

3. Det er billigere at tage en tur i svømmehallen, end at gå til mange andre sportsgrene.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

4. Du kan springe fra vipper og rutsje i rutsjebane, når du er i svømmehallen, så det behøver slet ikke at være kedeligt at dyrke sport!

5. Du får markerede muskler af at svømme, fordi du bruger hele din krop, når du svømmer.

Læs også: Hot/not Zumba?

6. Du kan gå i svømmehallen både om sommeren og vinteren, så du behøver ikke at tænke på, om vejret nu forhindrer dig i at dyrke sport.

7. Svømning er rigtig godt for din ryg, så hvis du svømmer, er der en stor chance for, at du får en stærk ryg, når du bliver ældre.

8. Du kan bruge din flotte sommerbikini eller badedragt, selv om det er vinter.

9. Risikoen for at få skader er mindre, når du svømmer, end ved mange andre sportsgrene.

10. Du kan slutte af men en skøn tur i sauna.

MestLæste