træning
Helbred & balance

Myter om træningen

Af Line Sølvhøj Jensen 16. juni 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Bliver dine muskler til fedt, hvis ikke du træner? Får styr på, hvad der er sandt og forkert om træning lige her!

Har du svært ved at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når det gælder træning? Så læs med her, hvor vi af- eller bekræfter myterne om træning.

Læs også: 10 myter om sex.

Du får flere mavemuskler af at træne
Nej, for du har de mavemuskler, du nu engang har. Men dine mavemuskler bliver større og mere markeret, når du træner.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Muskler vejer mere end fedt
Det er helt rigtigt, at muskler vejer mere end fedt. Det er også derfor, du tit oplever, at du tager på, hvis du begynder at træne.

Du får muskler som en mand, hvis du træner meget
Så skal du i hvert fald træne sindssygt meget! Kvinders og mænds muskler er ikke helt ens, så næsten lige meget, hvor meget du træner, så vil du altså aldrig komme til at ligne din stærke onkel!

Det er sundere at være buttet og aktiv, end at være tynd og ikke dyrke motion
Jep, den er god nok. Det gør slet ikke noget, at du vejer et par kilo for meget, hvis bare du ellers har en sund livsstil og føler dig glad.

Læs også: Slip af med den søde tand.

Hvis du vil tabe dig, skal du bare dyrker masser af motion
Det er rigtigt, at det er en god idé at dyrke motion, men det er altså ikke nok. Det er også supervigtigt, at du spiser sundt og varieret, men også at du for eksempel for nok søvn. Hvis ikke du sover nok, så føler du dig automatisk mere sulten.

Dine muskler bliver til fedt, når ikke du træner
Den skal du altså længere ud på landet med! Muskler er muskler, og fedt er fedt - sådan er det. Når du holder op med at træne, så sker der bare det, at dine muskler bliver mindre.

Jo mere du sveder, jo mere forbrænder du
Sådan er det ikke altid. Det er nemlig helt individuelt, hvor meget man sveder. Det kommer også an på, hvor god form man har.

Læs også: Gode grunde til at elske chokolade.

Jo flere mavebøjninger du laver, jo stærkere bliver dine mavemuskler
Om du så laver 100 mavebøjninger, så får du ikke stærkere mavemuskler af den grund. Du risikerer til gengæld bare at få sindssygt ondt i maven. Derimod er det vigtigt, at du spænder godt i musklerne og eksperimenterer med forskellige slags øvelser, hvis du vil have stærke mavemuskler.

Herunder kan du læse, hvad du skal spise efter træning!

Detskalduspiseeftertræning

Der er stor forskel på, hvad du skal spise, alt efter hvad dit mål er med din motion. Hvis du brænder for at kunne dyrke motion hver eneste dag, skal du sørge for at spise hurtigt efter træningen, mens du blot skal sørge for at spise rigtigt og sundt, for at gøre livet lidt sundere sammen med en smule motion. Klik dig videre og se, hvad det kan være for noget mad.
En rugbrødsmad med makrel, torskerogn eller laks, er supersundt at spise efter motionen. Det giver nemlig masser af proteiner og andre sunde ting, der hjælper din krop med at komme sig, så du ikke får ondt i musklerne. Spis det inden for en time efter træningen, hvis du stræber efter at træne meget i løbet af en uge.
Det er altid en god idé at spise frugt og specielt, når du har dyrket motion. Her er bananer det bedste, og hvis du kan spise en eller to lige efter træningen, kommer din krop hurtigt ovenpå igen. Hvis du bare vil være lidt sundere, kan du sagtens vente med at spise en enkelt til lidt senere på dagen.
Har du langt hjem fra det sted, hvor du dyrker motion? Det lyder for godt til at være sandt, men en kakaoskummetmælk er faktisk rigtig fint at drikke lige efter træningen, hvis du først skal spise lang tid efter. Det er dog kun, hvis du er meget ambitiøs, og du dyrker meget motion, for ellers giver det den modsatte effekt, da kakaoskummetmælk selvfølgelig ikke er sundt i sig selv.
Kartofler, ris og pasta er supergodt efter motion – så længe det er den grove variant! Du kan foreslå dine forældre, at I skifter til fuldkornsprodukter, hvis ikke I allerede spiser dem, så I kan blive endnu sundere. Fuldkornsprodukter er nemlig rigtig godt at spise uanset, om man dyrker motion eller ej!
Hvis du kan bestemme, hvad I skal have til aftensmad, når du har været ude og dyrke motion, eller når du kommer hjem fra sport, kan du foreslå spaghetti med kødsovs. Hvis spaghettien er grov, er det supersundt, for kødet og tomatsovsen indeholder nemlig alle de rigtige ting til, at din krop får det godt igen. Yay!
Hvis du mest dyrker motion, fordi du synes, det er sjovt, og du bare gerne vil holde dig i gang, skal du ikke tænke for meget over din kost. En god pakke at tage med til træningen er en grovbolle, et æble og ikke mindst en flaske vand. Det giver din krop rigeligt af det, den skal bruge!

MestLæste