Helbred & balance

Læsernes seje sport – hvad er sportsdans?

Af Sandra Pedersen 4. september 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har fået nogle seje Vi Unge-læsere til at fortælle lidt om deres anderledes sportsgren. I denne uge fortæller Sandra om sportsdans.

Fodbold, håndbold, ridning, svømning, gymnastik - ja, der findes jo så vildt mange sportsgrene, men mange af dem kender vi faktisk ikke så meget til. Derfor har vi spurgt nogle seje Vi Unge-læsere, om de vil fortælle om deres lidt mere ukendte sportsgren.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Læsernes seje sport - hvad er rope skiping?

Hvem: Sandra Pedersen
Alder: 12 år

Hvad hedder din sport, og hvad går den ud på?
Min sport hedder sportsdans - bedre kendt som pardans, hvor jeg danser latinamerikanske og standard-danse. Jeg danser sammen med min partner Christoffer Højmark Thomsen.

Hvornår startede du og hvorfor?
Jeg startede, da jeg var omkring tre år gammel. Begge mine forældre har danset. Min mor har danset på topplan ligesom mig, og da jeg var lille, dansede jeg meget rundt derhjemme. Derfor startede jeg meget tidligt i Aarhus Sportsdanserforening.

Læs også: Sådan kommer ud i gang med at træne derhjemme

Hvad er det bedste ved sporten og det værste?
Det bedste må nok være selve dansen: At bevæge sig til musik, konkurrencerne, det sociale sammenhold og opbakningen fra alle mennesker på tværs af klubberne.

Og det værste?
Det værste, uha den var svær! Jamen, det værste må nok være, at man får lidt ondt i fødderne en gang i mellem. Og så skal man bruge selvbruner, der skal tørre flere dage før turneringerne.

Læs også: Er sundt slik sundt?

Er sporten for alle?
Ja, det synes jeg. Man behøver ikke at træne så meget som mig, hvis man ikke vil. Man kan også gå til dans en eller to gange om ugen uanset, om man er ung eller gammel. Der er jo mange slags dans, så det behøves heller ikke være standard- eller latindans.

Tak for svarene Sandra. Det må være en drøm at danse rundt iført smukke kjoler - ja, lidt prinsesseagtigt!

Hvis I startede til dans, hvilken genre ville I så danse?

Tjek de andre seje sportsgrene her:
Kunstskøjteløb
Brydning
Kapsejlads
Rugby

MestLæste