1. Håndbold er en super social sport, så der er ingen tvivl om, at du vil finde en masse nye venner og veninder!

2. Det er en udfordrende sportsgren, hvor det gælder om at fighte til det sidste, og så er det altså bare så fedt, når man vinder.

3. Du får et dejligt sammenhold med dine holdkammerater og de andre spillere i klubben, som giver følelsen af, at man er en stor familie.

4. Du har altid dine holdkammerater til at bakke dig op både på og udenfor banen.

5. Der er en god mulighed for at møde en masse søde fyre, der også spiller i klubben. Du har da helt sikkert noget at snakke med dem om. Du kan jo for eksempel rose ham den søde for det megaseje mål, han scorede.

Test dig selv: Hvilken håndboldfyr passer du sammen med?

6. I kommer på ture og til turneringer, som er en kæmpe oplevelse og lidt ligesom at være på ferie.

7. Du får dyrket en masse sport og kommer i god form, hvilket jo er super sundt! Og så har de fleste håndboldspillere altså vildt flotte ben!

8. Du får det helt sikkert mega sjovt, får der er ingen tvivl om, at der bliver pjattet og grinet godt igennem under træningen og i omklædningsrummet.

Læs også: Kom i gang med at løbe.

9. De fleste fyre kan godt lide piger, der er gode til sport, så der er god mulighed for at imponere klubbens lækreste fyr.

10. Forældre, venner og andre fra klubben hepper på dig og dit hold, når I spiller. Det giver en vildt god stemning, og er da ret fedt!

11. Du ved, hvad det handler om, når hele landet er ramt af håndboldfeber, og du kan tale med på screeninger, to minutter, stort kryds, tre meter og alle det andet "håndbold-sprog".

12. Du keder dig aldrig mere om søndagen, for der er næsten altid håndboldkamp, og hvis du ikke selv skal spille, kan du jo smutte op i hallen, og heppe på nogle af de andre hold fra klubben.

Læs også: Kom i form derhjemme.

13. Det er meget normalt, at man træner to til tre gange om ugen, så du har en god undskyldning for at smutte til træning i stedet for at passe din lillebror eller gøre rent.

14. Når du spiller håndbold, glemmer du alle de irriterende ting i hverdagen som sure lærere og lektier, og samtidig kommer du ud med alle dine aggressioner, så du kan gå glad fra træning.

15. Du kan kigge på en masse lækre og veltrænede fyre. - Se for eksempel galleriet med alle de søde håndboldfyre, der lige nu spiller VM. MUMS!