Helbred & balance

Fem gode træningsapps til maven

Af Benedikte Brix 10. september 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vil du gerne have lidt hjælp til at træne maven? Så prøv en træningsapp til din smartphone. Vi har fundet fem gode apps, der træner maven – læs om dem her!

Daglig træning mave gratis
Her kan du vælge, hvor hård træning, du vil have, og i hvor lang tid. Skærmen viser dig en pige, der laver de øvelser, du skal lave, mens et ur viser, hvor lang tid, der er tilbage.

Læs også: Træn din mave, ryg og talje

Best abs workout for flat tummy
Her kan du vælge mellem mange forskellige slags øvelser. Når du har valgt en øvelse, vises en video på 30 sekunder, som du skal efterligne. Bagefter tæller app'en ned, så du har hviletid, inden næste øvelsesvideo automatisk begynder.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ab workouts free
Denne app har forskellige billeder i stedet for videoer, når den skal vise dig, hvordan du laver øvelserne. Du kan gøre det hele i dit eget tempo, da der ikke er mulighed for at sætte tid på. Til gengæld er der over 20 forskellige øvelser - alle sammen til maven.

Læs også: Sådan kommer du i gang med at træne derhjemme

Nestlé fitness flat belly exercise
Denne app har to programmer til at træne maven - begge er videoer på cirka tre minutter, hvor du skal følge pigerne i videoen. Der er også en kalender, ligesom der er mulighed for, at du kan skrive dit mål ind, så du har noget at stræbe efter.

CrunchFu
App'en laver et program for, hvor mange mavebøjninger du skal lave hver dag. Efter en måned er du oppe på 200 mavebøjninger!

Læs også: Myter om træning

Hvilke træningsapps bruger du?

MestLæste