Helbred & balance

Bliv sund med den perfekte efterårs-motion

Af Clara Rørsig 18. september 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Mangler du inspiration til sund træning i efterårs-vejret? Vi har fundet de bedste træningstips til dig!

Det er helt ideelt at dyrke motion udendørs om efteråret, da temperaturen er mere behagelig end om sommeren, men samtidig er det endnu ikke iskoldt. Her er nogle idéer til, hvordan du bedst muligt kan få rørt dig ude i naturen.

Gå-, løbe- eller cykeltur

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Efteråret er perfekt til en gå- eller løbetur i skoven. Så kan du samtidig nyde det smukke syn af alle de flotte nedfaldne blade. Hvis du ikke er meget for hverken at gå eller løbe, kan du jo snuppe cyklen.

Test dig selv: Hvilken motion skal du dyrke?

Fej blade sammen i haven

Er jeres have fyldt med blade? Så kan du gøre dine forældre en kæmpe tjeneste ved at hjælpe dem med at feje dem sammen, mens du samtidig kan få lidt motion. Selv om det kan lyde nederen, vil de helt sikkert elske dig for det! Og hvis du gør det sammen med en veninde eller en af dine søskende, er det super hyggeligt.

Find en legeplads

Selv om en legeplads umiddelbart er et sted for børn, er de faktisk helt ideelle til styrketræning. Du kan for eksempel bruge en bænk som stepbænk. Hvis du har en lillebror eller lillesøster, kan du jo tage dem med. Så får du også lidt kvalitetstid med din søskende.

Meld dig til et motionsløb

Efteråret er sæson for masser af motionsløb. Find en distance og et løb, der passer dig, og meld dig til. Det er også mega-motiverende at løbe sammen med en masse andre.

Læs også: Træner du for meget?

Sjippe- eller hulahop-træning

Det er super-effektivt og ret sjovt at træne med både sjippetorv og hulahopring, og det kan du nemt gøre udendørs. Faktisk er træning med hulahopring ideelt, hvis du gerne vil have stærkere mavemuskler.

I galleriet kan du se, hvad du skal spise efter træning!

Detskalduspiseeftertræning

Der er stor forskel på, hvad du skal spise, alt efter hvad dit mål er med din motion. Hvis du brænder for at kunne dyrke motion hver eneste dag, skal du sørge for at spise hurtigt efter træningen, mens du blot skal sørge for at spise rigtigt og sundt, for at gøre livet lidt sundere sammen med en smule motion. Klik dig videre og se, hvad det kan være for noget mad.
En rugbrødsmad med makrel, torskerogn eller laks, er supersundt at spise efter motionen. Det giver nemlig masser af proteiner og andre sunde ting, der hjælper din krop med at komme sig, så du ikke får ondt i musklerne. Spis det inden for en time efter træningen, hvis du stræber efter at træne meget i løbet af en uge.
Det er altid en god idé at spise frugt og specielt, når du har dyrket motion. Her er bananer det bedste, og hvis du kan spise en eller to lige efter træningen, kommer din krop hurtigt ovenpå igen. Hvis du bare vil være lidt sundere, kan du sagtens vente med at spise en enkelt til lidt senere på dagen.
Har du langt hjem fra det sted, hvor du dyrker motion? Det lyder for godt til at være sandt, men en kakaoskummetmælk er faktisk rigtig fint at drikke lige efter træningen, hvis du først skal spise lang tid efter. Det er dog kun, hvis du er meget ambitiøs, og du dyrker meget motion, for ellers giver det den modsatte effekt, da kakaoskummetmælk selvfølgelig ikke er sundt i sig selv.
Kartofler, ris og pasta er supergodt efter motion – så længe det er den grove variant! Du kan foreslå dine forældre, at I skifter til fuldkornsprodukter, hvis ikke I allerede spiser dem, så I kan blive endnu sundere. Fuldkornsprodukter er nemlig rigtig godt at spise uanset, om man dyrker motion eller ej!
Hvis du kan bestemme, hvad I skal have til aftensmad, når du har været ude og dyrke motion, eller når du kommer hjem fra sport, kan du foreslå spaghetti med kødsovs. Hvis spaghettien er grov, er det supersundt, for kødet og tomatsovsen indeholder nemlig alle de rigtige ting til, at din krop får det godt igen. Yay!
Hvis du mest dyrker motion, fordi du synes, det er sjovt, og du bare gerne vil holde dig i gang, skal du ikke tænke for meget over din kost. En god pakke at tage med til træningen er en grovbolle, et æble og ikke mindst en flaske vand. Det giver din krop rigeligt af det, den skal bruge!

MestLæste