Helbred & balance

Bliv megastærk med apps

Af Luise Gregersen 6. januar 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er dit nytårsforsæt, at du vil være stærkere? Se her, hvilke apps der får dig i form!

Vil du kunne løbe op ad trapperne til 5. sal eller slæbe din tunge skoletaske uden at få ondt i ryggen? Så skal du være stærkere, og det tager faktisk slet ikke så lang tid, som du måske tror.

Læs også: Stjernernes sunde selfies

Faktisk viser nye undersøgelser, at det er lige så effektivt at træne i et kvarter hver dag, som det er at træne halvanden time tre gange om ugen. Bonus! Og så er det altså meget sejere at være sund og stærk end tynd og slap.

Se her, hvordan du bliver megastærk i det nye år.

Blivmegastærkmedapps

Planken ser måske nem ud, men det er faktisk en af de mest effektive øvelser, der findes. Den styrker nemlig både din mave, din ryg, dine arme og dine ben! Du kan både lave planken på hænderne og på underarmene. Dine hænder eller albuer skal bare være direkte under dine skuldre, og så skal du huske, at du ikke må stritte med numsen. Når du er blevet rigtig glad for planken, kan du eksperimentere med planker, hvor du ligger på siden. Den bedste app, du kan bruge til dine plankeøvelser er faktisk den indbyggede timer på din telefon, så du kan tage tid på, hvor lang tid du kan holde stillingen. Start med 30 sekunder, og arbejd dig langsomt op.
Yoga gør dig ikke kun gladere og mere balanceret. De krævende øvelser gør dig faktisk også meget stærkere. Det føles måske ikke af meget, men når dine muskler begynder at sitre, efter du har holdt samme position i et stykke tid, så er det et tegn på, at du producerer nye nerver og celler, der opbygger din muskelmasse. Nice! Med app’en Yoga kan du nemt lave yoga hjemme på dit eget gulv. Du skal bare bruge en måtte.
Kettlebells er helt geniale, fordi du kan træne hele kroppen med dem. De koster ikke ret meget, men du kan både træne arme, lår, mave og ryg med den. Med app’en Kettlebell Workouts får du nemme og sjove øvelser, som du kan lave med din kettlebell.
Styrketræning er et must, hvis du gerne vil være stærkere. Men hvis du hører til typen, der gerne liiige vil snooze et par gange om morgenen, før du står op om morgenen? Så skal træningen helst overstås så hurtigt som muligt, og det er dér, app’en 7 Minute Workout kommer ind i billedet! Med den får du nemlig trænet hele kroppen på kun syv minutter. Så kan du sagtens blive i sengen lidt længere…
Selv om løb hovedsageligt træner din kondition, så opbygger du samtidig muskelmasse. Hører du til dem, der synes det er lidt kedeligt at løbe, kan Spotify og RunKeeper hjælp dig! På Spotify kan du finde masser af nice playlister, der gør løbeturen meget sjovere, og med RunKeeper kan du holde øje med, hvor langt du løber og hvor hurtigt, så du kan følge din egen udvikling. Det er vildt sjovt og motiverende at se, at man bliver hurtigere og hurtigere for hver løbetur.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs mere om

MestLæste