1. Fisk

Du har sikkert hørt, at omega-3 er vigtig for dig. Det får du, hvis du spiser fisk (eller tager fiskeolie-kapsler, hvis du ikke kan lide fisk). Omega-3 er god mod mange ting og bekæmper blandt andet tør hud og inflammation. Ja tak til fugtig og sund hud!

 

2. Æg

Æg spises på mange måder. Spejlet, rørt, kogt, pocheret. Uanset hvordan du spiser dit æg, er det vigtigt, at du spiser hele ægget. Både æggehviden og æggeblommen er nemlig vigtige for din hud. Æggeblommen hjælper din hud med at reparere sig selv og er en fantastisk kilde til biotin, som hjælper med at holde huden og neglene sunde. Æggehviden indeholder 40 forskellige slags proteiner og vand. Vildt, ikke?!

Læs også: 6 gode råd mod uren hud

3. Havregryn

Havregrød er total godt for dig - surprise! Der er masser af fordele ved at spise havregryn eller havregrød. Det hjælper med at bekæmpe kløe, holder på fugten i huden og beskytter huden mod udefrakommende elementer i luften, som din hud ikke er glad for. Havregryn virker også antibakteriel. Score!

 

4. Nødder

Man kan vel kalde nødder for en slags sund slik. De smager nemlig godt og er gode at snacke, men de er samtidig en god kilde til E-vitamin. Hvis du spiser mad, der indeholder E-vitamin, så vil din hovedbund elske dig. E-vitamin indeholder nemlig antoxidanter, der fremmer cirkulationen i din hovedbund, og det er noget, dit hår kan lide. Bonus: Nødder beskytter også huden mod solskader.

 

5. Brød

Der har været rigtig meget fokus på at skære ned på brød. Men det er ærgerligt, for hvis du vælger brød med fuldkorn, kan du faktisk få flottere hud. Fuldkorn er nemlig en god kilde til antioxidanten rutin, som modvirker hudskader.

Læs også: Spis dig til smuk hud