Hvis du tit er træt, udmattet og har svært ved at koncentrere dig i løbet af dagen, har du klikket på den helt rigtige artikel.
Læs også: Sådan bliver du hurtigere frisk om morgenen
Vi har nemlig samlet ti supergode tips til, hvordan du giver dig selv megameget energi, så du både kan blive friskere og gladere. Yay!
10 ting der gør dig megafrisk


Et stykke mørk chokolade
Det lyder for godt til at være sandt, men hvis du er helt nede på energi, er det faktisk en supergod idé at spise et stykke mørk chokolade. Chokolade udløser nemlig endorphiner i hjernen, og samtidigt er der også en smule koffein i, så spis du bare et stykke med godt samvittighed, når din energi svigter.


Stå op på samme tid hver dag…
… og gå i seng samme tid hver aften. Når du bryder rytmen og laver flere timers skift mellem din søvn fra dag til dag, bryder du nemlig din søvnrytme – og så vil din krop tro, at du skal sove på tidspunkter, hvor du er vågen.


Koldt bad
Er du aldrig til noget om morgenen, så er et koldt bad seriøst din nye BFF! En kold dukkert lyder ikke rart, men det er supereffektivt, og du vil opleve at blive langt friskere af det. Hele badet behøves ikke at være koldt, så er du ikke vild med lave temperature, kan du for eksempel bare slutte dit bad af med det kolde sus.


Frisk luft
Der er ikke noget at sige til, at du træt, hvis du har været indenfor hele dagen. Sørg for at få lidt frisk luft imellem timerne i skolen, så du kan få kickstartet dit system.


Drik vand
Du tænker måske: ”Hvad skal vand hjælpe?”, men faktisk er energitab og træthed oftest forbundet med, at man er dehydreret. Husk derfor at drik masser af vand i løbet af dagen, og tag gerne en flaske med i skolen, så du altid kan fylde den op.


Hold dig fra sukker og energidrikke
Drikker du meget sodavand eller energidrik til hverdag, er det klart en af årsagerne til, at du tit føler dig træt. De giver dig nemlig et kunstigt, hurtigt boost af energi, som bagefter vil ende ud i, at du falder helt sammen og mangler mere energi, end du gjorde, før du drak det.


Flirt
Kan det virkelig passe, at du får energi af at flirte? Ja! Når du flirter, pumper dit hjerte nemlig hurtigere, og du får et sus i maven, der kvikker dig op – så er dine øjne ved at falde sammen, skal du bare skynde dig hen til dit crush. Win!


Dyrk motion
Du tænker måske, at motion gør dig træt, og ikke frisk, men sådan er det faktisk ikke. En løbetur, et par englehop eller bare et par øvelser på værelset giver tværtimod et stort boost af energi. Når du får din puls op, frigives der nemlig stoffer i din krop, der gør dig friskere både i dit hoved og resten af kroppen.


Plask koldt vand i ansigtet
Føler du dig tung og ukoncentreret i hovedet, skal du gå ud på toilettet og plaske lidt koldt vand i ansigtet. Den kolde temperatur vil nemlig vække dig og give dine sanser i ansigtet et chok, som vil kickstarte dine nerver.


Spis fornuftigt
Morgenmad er SÅ vigtigt for, at du får en ordenlig start på dagen, så husk at spis godt, inden du tager af sted. Sørg også for at have en god madpakke med til frokost og en lille snack som for eksempel en muslibar eller et stykke frugt, som du kan spise om eftermiddagen, når du føler dig sulten igen. Sult vil nemlig kun gøre dig trættere!