Krop & Sind

Populært skønhedsbrand sætter fokus på selvværd og redigerede billeder

Af Tanja Hartmann 29. april 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Alt for mange piger redigerer deres billeder, fordi de er usikre på sig selv. Det vil skønhedsbrandet Dove gerne ændre på. Derfor sætter de fokus på pigers selvværd gennem en ny og ærlig reklamefilm.

Har du nogensinde redigeret et billede af dig selv, fordi du var usikker på dit udseende? Det er du ikke ene om. Mange piger oplever lavt selvværd, fordi de til dagligt ser polerede billeder på Instagram og andre medier. Det kan godt give et forvrænget billede af virkeligenden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det problem ønsker skønhedsbrandet Dove at sætte fokus på. Med deres nyeste reklamefilm ønsker de at vise, hvilke konsekvenser skønhedsidealerne på de sociale medier har for mange pigers selvværd.

LÆS OGSÅ: Fotoshoppede celeb-billeder: Kan du finde fejlene?

Ny og ærlig reklamefilm

Doves splinternye og ikke mindst ærlige reklamefilm ’Reverse Selfies' viser bagsiden af ’det perfekte billede’. For ofte er det ’perfekte’ langt fra virkeligheden.

I reklamefilmen ser vi en ung pige, der har lagt et redigeret billede ud af sig selv på Insta. Herefter afspilles filmen baglæns, mens den viser hele processen, som pigen har gået gennem for at ændre sit udseende. Til sidst ser vi pigens naturlige ansigt.

Filmen slutter af med teksten ”Presset fra sociale medier ødelægger pigers selvværd. Mere skærmtid under pandemien har kun gjort det værre. Tag selfie-snakken i dag”. Dove opfodrer alle til at tage en snak om selfies og redigeringer for at komme mediernes skønhedsidealer til livs.

Du kan se den rørende reklamefilm lige her:

En del af et større projekt

Reklamefilmen er en del af det større projekt ’Real Beauty’, som Dove har kørt siden 2006. Her har de løbende lavet reklamefilm med almindelige kvinder i stedet for professionelle fotomodeller.

Det er noget, som de har haft stor succes med. De har nemlig vundet flere priser for deres reklamefilm gennem tiden. Her i blandt en Titanium Grand Prix, en Creative Effectiveness Award og mange flere.

Dove har tænkt sig at forsætte deres arbejde med at vise piger og kvinders naturlige udseende. De ønsker nemlig, at alle skal føle sig smukke, præcis som de er – helt uden redigeringer.

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian afsløret i Photoshop-snyd

MestLæste