Helbred & balance

Bliv inspireret af disse 6 kropspositive TikTokere

Af Tanja Hartmann 11. marts 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
TikTok er fuld af underholdende og sjove videoer. Men TikTok er meget mere end det. Det er nemlig også platformen, hvor vigtige emner tages op. Et af de emner er urealistiske kropsidealer. Vi giver dig her seks kropspositive TikTokere, som kan lære dig at elske din krop, præcis som den er.

Der findes utallige af polerede og redigerede billeder af kvindekroppe på de sociale medier. Det kan hurtigt give følelsen af, at man ikke er god nok.

Heldigvis er der også plads til kroppe - helt uden filter.

Vi har samlet seks inspirerende TikTokere, der bryder med de urealistiske kropsidealer og viser deres ufiltrerede kroppe frem. Gå ind og giv dem et follow, hvis du gerne vil have en for you page, der oser af bodypositivitet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

LÆS OGSÅ: 20 Lizzo-citater, der vil få dig til at elske dig selv lidt mere

1. Jayla Joseph

Jayla spreder en masse kropspositiv-energi på sin TikTok. Hendes videoer oser af selvtillid, charme og lækkert hår - og så viser hun alle sine følgere, hvordan man embracer sin krop på den allerbedste måde. Hendes selvkærlighed smitter helt klart af på en!

Tjek flere af hendes videoer ud her.

2. Brittani Lancaster

Brittani er i sanhed en inspirerende og opløftende TikToker, der spreder en masse bodypositivitet. Hun viser vigtigheden af, at man elsker og accepter sig selv. For alle er nemlig smukke på hver deres måde!

Du kan se flere af hendes videoer her.

3. Rianna Kish

Rianna er helt sikkert en rollemodel, som man bør følge. Hun er netop kommet sig efter en slem spiseforstyrrelse. Nu deler hun ud om emner som spiseforstyrrelse, kropstillid og selvkærlighed. Hendes videoer er både lærerige og underholdende, og de kan helt sikkert få dit selvværd op!

4. Kyauchica

Kyauchica var i sine unge år udsat for en voldsom varmeeksplosion, der har sat sine spor på hele hendes krop. Men hun er en sand survivor! Det har nemlig ikke slået hende ud af kurs. Hun viser alle sine følger, at hun elsker hver en detalje på sin krop. Det kan vi helt sikkert lære noget af! Du kan finde hendes TikTok lige her.

5. Skye Vang

Skye står klar til at sprede en masse love til sine følgere. Hendes søde videoer oser af selvkærlighed og kropspositivitet. Det smitter af og giver helt klart et boost på selvtillidskontoen! Tjek hendes TikTok ud her.

6. Lexi Diane

Lexi, der også går under navnet ’the girl in red’, viser os, hvordan man skal elske sig selv, helt som man er. Hun er født med et jordbærmærke på den venstre arm, og hun rocker det på den fedeste måde! Find hendes TikTok her.

LÆS OGSÅ: Dette land har gjort det ulovligt for influencere at bruge Instagramfiltre

Læs mere om

MestLæste