Krop & Sind

Disse 6 rørende øjeblikke definerede unges syn på klimakrisen

Af Tanja Hartmann 22. april 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I forbindelse med ’Earth Day’ giver vi dig seks hjerteskærende historier om unge, der oplevede klimakrisen tæt på egen krop.

Vi kan i dag den 22. april 2021 fejre ’Earth Day’, som handler om at gøre opmærksom på verdens miljøproblemer.

Det er ingen hemmelighed, at klimaet ændrer sig med hastige skridt. Temperaturerne stiger, isen smelter, tørken tager til, orkaner og oversvømmelser spredes og dyrearter uddør. Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at vi passer ekstra godt på vores klode, så den stadig er her til fremtidige generationer.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Dog kan det godt være svært at forholde sig til de mange fakta om klimaet, hvis man ikke har mærket forandringerne på egen krop.

I den forbindelse har Teen Vogue interviewet over 80 unge personer, der har haft klimaændringerne tæt inde på livet. Det var i disse hjerteskærende øjeblikke, at klimakrisen gik op for dem.

Vi giver dig her de 6 mest rørende historier fra de unge.

LÆS OGSÅ: Klima-angst? Vi hjælper dig!

Oversvømmelser skyllede byen væk

Kiran på 24 år fortæller om de gange, hvor hans by var udsat for oversvømmelse.

- Jeg har været vidne til to naturkatastrofer i mit liv. Først blev min hjemby oversvømmet i 2008, og i 2020, da byen endelig var begyndt at komme tilbage til sit normale, ramte en hård orkan. Jeg så ødelagte hjem og huse, der var dækket af vand. Her gik det op for mig, at klimaforandringerne ikke kun sker i kystområder eller ørkener - det kan også ske i en indre by som lowa.

Vinteren med de iskolde klør

Nia på 18 år fortæller om dengang, hvor hendes by blev ramt af en isende kulde.

- Første gange jeg hørte om klimaforandringerne var i en politisk debat i 9. klasse. Lærerne fortalte om det, som var det noget, der lå langt ude i fremtiden, men de fortalte også om vigtigheden af, at vi unge vokser op og bliver klimaambassadører, så vi kan gøre noget ved det. I februar, da Texas pludselig blev ramt af en vinterstorm, indså jeg, at klimaforandringerne ikke sker i den fjerne fremtid – de sker nu og her. Jeg var strandet i min lejlighed med min bedstemor i tre dage. Vi sad i kulden og mørket uden mad og vand, og vi var helt alene. Ingen kom for at redde os. Det fik mig til at tænke over, hvor mange folk der skal lide, før vi lærer vores lektier om klimaet?

Orkanen, der ændrede alt

Michael på 25 år fortæller sin hjerteskærende historie om den dag, hans hjem blev blæst væk.

- Klimakrisen definerede hele mit liv, da orkanen Sandy ramte mit hjem på Long Island i 2012. Jeg var på daværende tidspunkt 17 år. Her gik det virkelig op for mig, hvordan alt kan ændres på et splitsekund. Hele byen blev ruineret, da infrastrukturen ikke var bygget til naturkatastrofer. For to år siden valgte jeg at uddanne mig til byggearrangør, så jeg på min egen måde kan bidrage og gøre en forskel.

Tørken, der forsinkede høsten

Gloria på 25 fortæller om den gang, hvor tørken ramte hendes hjem.

- Min far og jeg boede på en gård i Kenya, hvor vi gjorde os klar til plantesæsonen, men tørken og den manglende regn forsinkede os i flere uger. Manglen på regn var en af de første blandt mange øjeblikke, hvor klimaforandringerne viste sig for mig. Jeg har sidenhen deltaget i oprydninger af plastik, prøvet at leve mere klimavenligt og startet en blog om, hvordan man kan leve et bæredygtigt liv. Jeg har lært, at ansvarligt forbrug og produktion kan gøre meget for miljøet.

Løb tør for vand

Monica på 24 år fortæller om det øjeblik, hvor hendes skole løb tør for vand.

- Jeg husker, at der længe har været forskellige kampagner i Mexico City for at øge bevidstheden om mangel på vand, men de fik det ofte til at lyde som om, at det vil ske langt ud i fremtiden. Da jeg gik i folkeskolen, gik virkeligheden en dag op for mig. Min kommune var løbet tør for vand, så vi kunne hverken vaske hænderne eller gå på toilettet i flere dage. Det var i det øjeblik, at jeg indså, at der allerede var stor mangel på vandet.

Forureninger, der medførte sygdom

Nina på 26 år fortæller om, hvordan forureninger har givet hende kroniske helbredsproblemer.

- Da jeg gik i gymnasiet, fik jeg hos lægen konstateret svær astma. Jeg voksede op lige ved siden af en kemisk fabrik i Louisiana, hvor der var et stort gasudslip. Det var det øjeblik, hvor jeg indså, at klimakrisen ikke er noget, jeg kan undslippe ved at flytte væk fra Louisiana. Det vil leve i min krop for evigt. 10 år senere fik jeg diagnosen endometriose, som også er forbundet til forureningerne. Så selvom vi på en eller anden måde løser klimakrisen, vil mine helbredsproblemer og mange andres aldrig forsvinde.

LÆS OGSÅ: 10 klimavenlige tiltag til din hverdag

Læs mere om

MestLæste