Da Zayn Malik forlod One Direction i foråret 2015, var vi ret sikre på, at det var endegyldigt. Men nu kunne det tyde på, at det måske slet ikke er det! Zayn afviser nemlig ikke, at han kunne finde på at være med på en 1D-reunion engang i fremtiden.

Læs også: Zayns første ord efter 1D-exit

- Hvem ved? Jeg ved det ikke. Hvis det var det rigtige tidspunkt, og det var det rigtige at gøre, så vil jeg tage beslutningen, når det er aktuelt, siger Zayn i et interview med The Sunday Times.

Han siger altså hverken ”Ja” eller ”Nej” til en 1D-reunion, men det kommer faktisk ret meget bag på os, at han overhovedet overvejer det, efter han meget ærligt har fortalt, at One Direction egentlig ikke rigtig var ham, og at han ikke har kontakt med Harry, Liam, Niall og Louis længere.

Men vi er altså virkelig glade for, at muligheden for at se de fem medlemmer sammen igen ikke er helt udelukket!

Se lækre billeder af Zayn herunder!

Derfor vil vi savne Zayn Malik