
Zac Efron spiste levende blæksprutte
Man er vel ikke en rigtig mand, hvis man afviser et raskt væddemål. I hvert fald ikke, hvis man hedder Zac Efron! Skuespilleren blev engang udfordret af sin far, der tilbød sin søn 100 kroner, hvis han spiste den levende sprutte, der lå og vred sig på tallerkenen, da far og søn var på sushibar.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Der var en blæksprutte, den lå og vred sig på min tallerken, og min far sagde, "Jeg giver dig 20 dollars (godt 100 kroner, red.), hvis du spiser den, som den er!" Og jeg sagde bare, "Kom med den, mand!" Og så spiste jeg den. Det var som at spise en cherrytomat - den poppede lige i munden på mig! beskriver den populære skuespiller, der også røber, at han generelt er temmelig åben over for lokale retter rundt omkring i verden.
- Jeg er helt klart med på at smage alt, fortæller Efron. - I Mexico spiste jeg græshopper - det er en meget populær ret derovre, en delikatesse, og det var den dyreste ret på hele menukortet. Jeg spiste også larver, altså fluelarver, i Mexico. Det smagte supergodt med citron og salt. Det smagte som pasta! [faktaBox]
Zac Efron er i øvrigt ikke alene om sin hang til at udforske lokale køkkener. Kæresten Vanessa Hudgens er nemlig også med på lidt af hvert og har fortalt, at hun engang fik en anelse kvalme efter at have indtaget en helt særlig specialitet på Seychellerne - nemlig flagermus!