Kendte

Zac Efron og Lily Collins er ikke længere kærester

Af Line Sølvhøj Jensen 12. juni 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I tre måneder har Zac Efron og Lily Collins datet, men nu er parret gået fra hinanden, og Zac Efron er igen single.

Det har ikke været helt været officielt, at Zac Efron og Lily Collins har været kærester. I tre måneder har de datet, men flere kilder siger, at forholdet aldrig har været helt seriøst. Og der var sikkert ikke den store kærlighed imellem dem, for nu er Zac Efron og Lily Collins i hvert fald helt gået fra hinanden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Zac var aldrig helt seriøs omkring hende. Han talte ikke om hende, når han var sammen med sine venner, fortæller en kilde.

Og det har faktisk været svært at finde ud af, hvor seriøse Zac Efron og Lily Collins har været, for de er nemlig meget private mennesker og er kun blevet set sammen én gang.

Læs også: Lily Collins på date med Zac Efron.

En af deres fælles venner fortæller, at årsagen til, at de ikke længere er sammen, er fordi, de begge har meget travlt med deres film, og derfor har de slet ikke haft tid til at være sammen. Zac Efron er aktuel i filmen "The Lucky One", mens Lily Collins har haft travlt med filmen "Mirror Mirror".

Zac Efron har datet flere kendisser, efter han og Vanessa Hudgens slog op, men det lader ikke til, at han, ligesom Vanessa, har fundet den store kærlighed efter bruddet. Vanessa Hudgens er til gengæld meget forelsket i sin kæreste Austin Butler.

Læs også: Zac Efron svigter ikke Vanessa.

Men selv om Zac Efron nu er single igen, så er han stadig på udkig efter den eneste ene.

- Jeg elsker romantik. Det er grunden til, at vi lever. Det er en af de bedste følelser, du kan have; at forelske sig, udtaler romantiske Zac Efron.

Læs også: Vi mødte Justin Bieber og Zac Efron.